Du er her: hk.dk > HK Privat Transport og Turisme > Aktiviteter & Kurser > Er din chef en idiot? Fortæl os om ham



Er din chef en idiot? Fortæl os om ham

I Branchesektion Transport & Turisme vil vi gerne sætte fokus på ledernes ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. For vi kommer ikke udenom, at ledere spiller en afgørende rolle for trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor vil vi gerne høre dine erfaringer med chefer - gode såvel som dårlige

Vi har alle oplevet, at chefen tog beslutninger, der i vores øjne var idiotiske. Fordi vores interesser ikke nødvendigvis altid er de samme som chefens.

Og det kan ikke være anderledes. Men hvis du har en chef, som konsekvent mener, at han eller hun er den klogeste, og aldrig lytter til sine medarbejdere, så vil det opleves som den rene idioti.

Ingen chef-beretning er for lille og ingen er for stor. Du kan nøjes med fem linjer, men også fyre fem sider af.

Du bestemmer også selv, om du vil være anonym eller ej. Dog skal redaktionen kende dit navn.

Vi håber, at vi sammen kan skabe et spændende debatforum, hvor vi kan dele erfaringer, få taget temperaturen på, hvor det psykiske arbejdsmiljø halter, hvor det er tiptop at udveksle ideer til løsninger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bestyrelsen i Branchesektion Transport & Turisme


Skriv din chef-beretning

Klik på linket "Skriv din chef-beretning - klik her" i links-boksen herunder. Udfyld skemaet og send det til os.

Felter mærket med en Glad Smiley skal udfyldes - ellers får du en Sur Smiley.

Er skemaet udfyldt korrekt, vil du se et såkaldt pop-up-vindue med teksten "Tak for din gode historie".

Husk: Din computer må ikke blokere for pop-op-vinduer.

Oprettet: 02.03.10, kl. 15.40

Redigeret: 27.07.10, kl. 12.41


Ophavsret

Udgivet <02.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.