Aktiv i HK ungdom
Indflydelse, udfordringer og fællesskab - meld dig som aktiv i HK Ungdom
Tingene bliver kun anderledes, hvis du gør noget. Er du utilfreds med din arbejdsplads? Skal din uddannelse forbedres? Skal unge have bedre forhold i Danmark? Vil du noget, så er det dit ansvar at gøre noget ved det.
Det er frivilligt og ulønnet arbejde, når du tager HK Ungdom-kasketten på. Du er med til at planlægge events og beslutte, hvilke tilbud der skal være for HK Ungdoms medlemmer.
Er du interesseret i planlægning og praktiske opgaver eller elsker du det politiske spil og debatterne? Der er plads til begge dele som aktiv i HK Ungdom. Venskaber, fester og rejser følger selvfølgelig også med.
Aktive får
- Indflydelse på HK og din uddannelse.
- Viden om løn og rettigheder på jobbet.
- Lederuddannelse og kompetencer - lige til CV’et.
HK Ungdoms kampagne "Lars Løkkes uægte børn" sætter fokus på den alt for høje ungdomsarbejdsløshed.
Landsudvalget er HK Ungdoms politiske ledelse. Medlemmerne af landsudvalget bliver valgt på vores kongres. Her på siden kan du se, hvem der sidder i landsudvalget.
Oprettet: 01.02.10, kl. 13.22
Redigeret: 09.05.11, kl. 10.52
Ophavsret
Udgivet <01.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.


