Du er her: hk.dk > HK Ungdom > Din lokale afdeling > HK Ungdom Hovedstaden > Undervisning og foredrag



Undervisning og foredrag

I HK Ungdom Hovedstaden er vi af den opfattelse, at det ikke kun er vores medlemmer, som skal have kendskab til den danske model, det danske arbejdsmarked og dets lovgivning.

Alle unge skal klædes ordentligt på til mødet med det danske arbejdsmarked og landets arbejdsgivere, og derfor tager vi på skolebesøg, hvor vi holder oplæg om den danske model, arbejderbevægelsens historie, jobsøgning og meget mere.

De enkelte oplæg afholdes i tæt samarbejde med klassens underviser, hvormed du som underviser har direkte indflydelse på oplæggets indhold.

Som underviser kan du frit vælge mellem nedenstående oplæg, eller du kan kombinere dem efter eget ønske.

Det danske arbejdsmarked er centreret om en gensidig aftale, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Der er rift om de gode og udfordrende jobs og derfor er det vigtigt at kunne skrive en god ansøgning og ikke mindst fremstå professionelt til jobsamtalen.

Selvom det kan være svært at få en praktikplads, lykkes det heldigvis for rigtig mange elever.

Rigtig mange unge arbejder efter skoletid eller i sommerferien, men det er kun de færreste, der kender reglerne for ungarbejde – det samme gælder for deres arbejdsgivere.

Elevrådet repræsenterer elevernes holdninger i skolebestyrelsen og overfor skolens ledelse og sørger dermed for, at elevernes interesser bliver varetaget.

Oprettet: 19.01.10, kl. 10.19

Redigeret: 11.03.11, kl. 13.09


Ophavsret

Udgivet <19.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.