Flere ordrer og bedre uddannelse skal bane vejen for flere praktikpladser

De danske virksomheder vil have elever på højere fagligt niveau, hvis de skal tage imod flere elever. Desuden skal eleverne have større mulighed for at lære noget i deres praktiktid. En mulighed, der skal komme via flere arbejdsopgaver til virksomhederne. Det kan Nyhedsmagasinet HK konkludere efter at have ringet rundt til forskellige virksomheder for at snakke med dem om deres holdning til at tage imod elever.

Transportselskabet Arriva har elever på en række områder. HR-chef hos Arriva, Steen Gjerrild, mener, at det ville hjælpe på det, hvis eleverne fra start var bedre rustet til deres praktikophold.

- Vi ville tage imod flere elever, hvis vi følte, at det ikke virkede for bøvlet at have elever. Vi har oplevet, at eleverne ikke har været gode nok, og så føler vi os ikke motiverede til at tage imod elever. Det er dog ikke kun manglende motivation fra eleverne, der er problemet. Det er også et ressourcemæssigt spørgsmål, siger Steen Gjerrild, der også slår fast, at han føler, man hos Arriva tager ansvar, når det kommer til at uddanne så mange elever fra erhvervsuddannelserne som muligt.

Hos medicinalgiganten Novo Nordisk har man 44 kontorelever. Her mener man også, at man tager ansvar, når det kommer til at uddanne elever. Det siger firmaets HR-chef, Stig Flindt.

- Vi har et stort ønske og en stor interesse i at medvirke til at uddanne mange mennesker i samfundet, men vi skal først og fremmest føle, at vi kan give eleverne en god uddannelse. Derfor kræver det blandt andet, at vi har ildsjæle ude i afdelingerne, der kan hjælpe med at uddanne eleverne.

Grossistvirksomheden Brødrene Dahl har 25 handelselever. Ann Marie Jakobsen, HR direktør i Brødrene Dahl, mener, at det kun er ansvarligt at tage imod elever, når de kan lære noget under praktikopholdet.

- Vi tager imod elever, når vi mener, det kan gavne deres uddannelse. Vi har altid haft et elevprogram, og vi vil gerne have medarbejdere, som vi selv har udlært, siger hun.

Højere fagligt niveau et must
Antallet af unge fra erhvervsuddannelser, der står uden praktikplads, er steget med næsten 40 procent på et år. 2.400 praktikpladssøgende unge stod i juli måned uden praktikplads, men målet om flere praktikpladser kan kun nås, hvis skolerne ruster eleverne bedre, og virksomhederne får noget at rive i. Det vurderer Dansk Arbejdsgiverforening.

- Virksomhederne er interesseret i, at erhvervsuddannelserne kommer op i et helt andet gear. Der skal være et fagligt højere niveau, end der er i dag. Virksomhederne skal ud og konkurrere med et internationalt arbejdsmarked, så det handler om at være i højest muligt gear lige fra starten. Hvis dette sker, mener virksomhederne, at man i Danmark har et uddannelsessystem, de gerne vil gøre brug af, siger Simon Neergaard Holm, chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening.

Virksomhederne ser også på, om de har opgaver nok, før de tager imod elever. Des mere gang i produktionen, des flere elever vil der være. Det slår Simon Neergaard Holm fast.

- Eleverne skal kunne lære noget, og skal derfor have mulighed for at lave noget. Virksomhederne vil gerne have pustet ild i Europa og Danmark, så der kommer til at være flere arbejdsopgaver, mener Simon Neergaard Holm.

HK: Kravene til erhvervsuddannelserne kan hæves
HK anerkender, at virksomhederne skal have ordrer i ordrebogen for at kunne give eleverne en ordentlig uddannelse.

- Vi er meget tilfredse med, at den nye regering vil fastholde kravet til den offentlige sektor om at tage elever, når det går trægt i den private sektor. Det er også helt fint, at det offentlige i forbindelse med større opgaver og kontrakter med private virksomheder kan stille krav om, at den private virksomhed skal ansætte elever – for så er opgaverne jo til stede, siger faglig sekretær i HK Analyse Jørgen Dan Pedersen.

- Udmeldingen fra virksomhederne om, at et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne kan medføre flere praktikpladser, er rigtig spændende og konstruktivt. I dag er der adgang til alle erhvervsuddannelserne direkte fra folkeskolens 9. klasse, og det bliver styrende for niveauet. I HK er vi indstillet på, at adgangskravene til nogle af uddannelserne for eksempel skal hæves til gymnasialt niveau. Dermed bliver det mere attraktivt for virksomhederne at tage elever. Men ikke alle virksomheder efterspørger et højere niveau, derfor skal det fortsat også være muligt at komme direkte fra folkeskolen ind i erhvervsuddannelserne, siger Jørgen Dan Pedersen.

Af Frederik Cederskjold