Du er her: hk.dk > HK Ungdom > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2011 > Drenge er mindre flittige, men får mere ros



Drenge er mindre flittige, men får mere ros

Drengene er mindre flittige, men får oftere ros i timerne, viser forskning fra Center fra Ungdomsforskning. Det handler om at bryde kønsrollerne, mener ekspert og HK.

Piger forbereder sig en del mere end drenge, viser en undersøgelse blandt hhx-elever fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet (Cefu). Godt hver tredje piger møder dagligt velforberedt op til timerne, mens det gælder godt hver fjerde dreng.

Alligevel oplever drengene at få mere ros. En tredjedel af de drenge, som ikke forbereder sig hver uge, oplever, at de tit får ros af læreren, mens det kun gælder en femtedel af pigerne.

Ifølge en af forskerne bag projektet, Rikke Brown fra Cefu, så er forskellene mellem kønnene samfundsbetinget.

- Det er nogle samfundsstrukturer, som præger drenge og piger forskelligt, lige fra de bliver født. Piger bliver klædt i lyserødt og drenge i blåt, og man reagerer forskelligt på deres opførsel. Hvis en pige er larmende, vil man ofte kigge mere misbilligende på hende end en dreng, siger hun, og derfor bliver drenge mere modige til fx at række hånden op i timerne, siger hun til Nyhedsmagasinet HK.

Læs hele artiklen her

Oprettet: 21.02.11, kl. 12.27

Redigeret: 21.02.11, kl. 12.29 af Christina Friberg


Ophavsret

Udgivet <21.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.