Tag på praktikophold i udlandet

Du bliver modnet, lærer at tale et fremmedsprog flydende og får erfaring med at arbejde i en international virksomhed. Alt sammen med penge i ryggen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Så gevinster er der tilsyneladende nok af, hvis du vælger at tage dit praktikophold i udlandet. Alligevel er det meget få af de studerende på erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser såsom kontorassistenter, handelsøkonomer og multimediedesignere, der gør det.

- Det er en skam, at de ikke bruger muligheden for at komme til udlandet og få noget udsyn. Vi ser, at vores medlemmer er i mere og mere kontakt med både kunder og leverandører fra udlandet. Og med ordningen for Praktik i Udlandet (PIU, red.) har vi i Danmark et unikt tilbud til de unge om at lære netop den disciplin, siger uddannelseskonsulent i HK/Privat, Claus Agø Hansen.

Et plus på CV’et
De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 8.709 studerende i marts måned stod og manglede en praktikplads. Samtidig vurderede den tyske arbejdsgiverforening BDA i november måned, at der var 1.700 ledige praktikpladser alene i det nordtyske område. Derfor undrer det også Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at de unge ikke udnytter muligheden bedre.
- De praktikpladser, der er ledige, burde søges, for et praktikophold i udlandet vil uden tvivl være et plus på CV’et. Som arbejdsgivere har vi behov for talenter, der er åbne overfor verden, kender til fremmede arbejdsforhold og på den måde kan komme med innovative gevinster til det danske arbejdsmarked, siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm.

HK/Privat er enig med DA i, at et udlandsophold styrker CV’et, men Claus Agø Hansen synes, man skal være påpasselig med at se det som en løsning på vores praktikpladsmangel. - De studerende skal ikke tage til udlandet, fordi der ikke er praktikpladser nok herhjemme, men fordi de selv kan se muligheden i at få nogle virkelig vigtige kompetencer, understreger han.

Altid plads til en, der er i god tid
På PIU-sekretariatet, der står for at sende studerende af sted til fortrinsvis Tyskland, er de i øjeblikket i gang med at færdiggøre kontrakter for de cirka 115 nye elever, de sender af sted i år. Projektleder Laurids Jürgensen mener, at det i høj grad er informationen, der skal være i orden, hvis flere unge skal vælge udlandet.

- Det har utrolig stor betydning, hvordan koordinatoren ude på skolen griber det an. Hvis de markedsfører det godt og gør de unge opmærksomme på muligheden, så kommer der også flere unge af sted, siger han. Udsagnet om de 1.700 pladser i overskud i Nordtyskland tvivler han på, holder vand. Men der er uden tvivl mulighed for at udnytte ordningen mere.

- Vi finder stort set altid en plads til dem, der er ude i god nok tid. Så de, der er interesseret i at komme i praktik i Tyskland, kommer næsten alle af sted, siger Laurids Jürgensen. Ifølge ham er PIU-ordningen lavet for netop at modvirke praktikpladsmangel herhjemme, uden at det indtil videre har haft den store effekt.

HK/Privats uddannelseskonsulent regner dog med, at den unikke ordning vil blive mere brugt fremover. - Hvis vi ser tilbage på, hvor få universitetsstuderende, der tog til udlandet før i tiden til nu, så er der jo virkelig sket en udvikling. I dag er det næsten hver tredje kandidat, der har været i udlandet, og jeg forventer da, at antallet af erhvervsstuderende også udvikler sig. Det er der behov for, siger Claus Agø Hansen.

Sådan kommer du i praktik i udlandet
Hvis du ikke har en dansk praktikplads:

• Kontakt den PIU-koordinator eller internationale koordinator, der findes på din uddannelse. Vedkommende kan hjælpe dig igennem processen fra at finde en plads i udlandet til at stå med en ansættelseskontrakt i hånden.
• Typisk er forløbet sådan, at du sender ansøgninger af sted, tager til jobsamtale i udlandet og derefter indgår en ansættelsesaftale med en virksomhed. Start i god tid, for det kan sagtens tage op til et år.
• Du får praktikløn efter udenlandske vilkår, men er berettiget til at få tilskud til en række udgifter fra AER – Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det gælder for eksempel udrejse og flytning, rejse til ansættelsessamtale og boligudgifter i udlandet.

Hvis du har en dansk praktikplads:

• Hør din arbejdsgiver, om der er mulighed for at komme i praktik i udlandet. Hvis der er, kan I aftale individuelt, hvor mange praktikperioder og hvorhenne du kan blive udstationeret.
• Når du bliver udstationeret fra en dansk virksomhed, er du stadig omfattet af din danske uddannelsesaftale.
• De fleste ekstra udgifter, som din udstationering giver din arbejdsgiver, kan refunderes af AER – Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Kilde: Styrelsen for International Uddannelses PIU-folder

Læs hele folderen her.

Se også mere på hjemmesiden

Af Morten Munkholm, HK Privat