Skoler kæmper for at vinde Dúné
Landets handelsskoler og gymnasier kæmper for at læse hurtigt og huske godt, så de kan vinde en koncert med Dúné på deres skole den 29. april. Mere end 11.000 elever har deltaget i HK Ungdoms konkurrence, som fortsætter indtil 31. marts. Lige nu ligger Roskilde og Herning i top.
HK’s konkurrence sætter fokus på HK’s tilbud om gratis medlemskab for studerende under 25 år og med mindre end 15 timers fritidsjob indenfor HK’s område. Et af HK-tilbuddene til medlemmerne er et kursus i at læse hurtigt og forstå tekster bedre. Testen i konkurrencen giver et fingerpeg om, hvor god man er – og samtidig kan man donere sin score til sit gymnasium eller handelsskole og være med i konkurrencen om Dúné.
Alle gymnasie- og handelsskoleelever kan være med. Det er altså ikke en betingelse, at man er medlem af HK Ungdom.
Foreløbig har over 11.000 unge taget udfordringen op. Konkurrencen løber frem til 31. marts, så der er stadig gode chancer for at blande sig i kampen om et af Danmarks hotteste bands til en fest.
Stillingen er lige nu:
- Roskilde Katedralskole, score: 351.23
- Herningsholm HHX, Herning, score: 347.31
- Himmelev Gymnasium, score: 346.00
- Handelsskolen, Silkeborg, score: 345.47
- Erhvervsskolerne, Aars, score: 337.49
Scoren er udtryk for skolens elevers gennemsnitlige score i testen. Skolen skal desuden deltage med mindst 50 personer for at kunne vinde præmien.
Se mere og deltag i konkurrencen på hk.dk/ungdom
Oprettet: 17.03.11, kl. 11.17
Redigeret: 17.03.11, kl. 11.17 af Lone Søe
Ophavsret
Udgivet <17.03.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.