Du er her: hk.dk > HK Ungdom > Om HK Ungdom > Nyhedsbrev > Ud af krisen - Ind i fremtiden



Stor demonstration den 6. oktober kl. 15

Normalt tror vi i HK meget på dialog. Ved at tale sammen og forhandle kan man skabe mange løsninger og forbedre vores hverdag. Men nogle gange skal der mere til.

Igennem de sidste par år, er der hvert år blevet sparet på uddannelserne og i år er ingen undtagelse. På finansloven for 2010 bliver der sparet mere end 1800 kr per elev. Det betyder dårligere kvalitet i undervisningen.Samtidig med dette, er ungdomsarbejdsløsheden næsten 4-doblet for de 16-24 årige. Det betyder, at når man er færdig med sin uddannelse, så vil rigtigt mange ende som arbejdsløse uden at komme i gang med deres karriere.Og lige nu står 6.500 unge og mangler en praktikplads. Det betyder, at de der vil uddanne sig ikke kan færdiggøre deres uddannelse.

Den 6. oktober åbner folketinget og vi vil vise at vi er mange, der ønsker at der bliver investeret i uddannelse, ungdomsarbejdsløsheden bliver bekæmpet og der bliver skaffet praktikpladser til alle.

Kom til demonstration i København, Århus, Odense, Viborg og Sønderborg på tirsdag kl. 15. Læs mere på www.udafkrisen.dk eller på vores Facebook-gruppe.

Vil du høre mere? Skriv til hk.ungdom@hk.dk eller ring til ungdomssekretær Mathias Askholm på 3330 4664.

Hvor er alle uddannelses-pengene?
Der har aldrig været brugt flere penge på uddannelse, siger regeringen. Men hvor pokker bliver de penge af? Det spørgsmål fik regeringens enlige repræsentant på gårsdagens uddannelsestopmøde, hvor elever i alle aldre rapporterede om overfyldte klasser, nedslidte bygninger og lærerfri timer.

Lucy Love spiller til demonstrationen i København

Finanslovsforslag giver øget frafald
HK/Ungdom frygter, at mange flere vil falde fra erhvervsuddannelser, hvis regeringens nedskæringer gennemføres.

Ida Marie dropper HG
En manglende praktikplads har fået Ida Marie Sørensen til at droppe ud af HG for at jagte sin drøm om at blive skuespiller. HK mener, at regeringen taber mange unge ved først at afhjælpe praktiksituationen i 2010.

Praktikpladsfælden fanger eleverne
På de merkantile uddannelser har 50 procent flere elever i forhold til sidste år ikke været i stand til at finde en praktikplads. Dermed er de fare for ikke at kunne færdiggøre, deres uddannelse. Samlet viser tallene for juli måned, at 6.198 elever aktuelt mangler en praktikplads.

Niarn spiller til demonstrationen i København

Ledigheden steget igen
Hvor ledigheden faldt lidt i juli, steg den igen i august. Det er især unge, der rammes. Og geografisk er det Fyn der er hårdest ramt. Det gør uddannelse endnu vigtigere, siger HK.

Krisen rammer de unge
Mange taler om, at den værste del af finanskrisen er overstået, men det er absolut et spørgsmål om synsvinkel. Arbejdsløsheden stiger og mange mangler praktikplads. Hør Bjarke Dahl Mogensen, talsmand for "Ud af krisen - ind i fremtiden" blive interviewet på P1.

Vil du høre mere om kampagnen så tjek www.udafkrisen.dk.

Du er også meget velkomen til at skrive til hk.ungdom@hk.dk eller ringe til ungdomssekretær Mathias Askholm på 3330 4664.

Kig også forbi på Facebook:

Du kan afmelde eller redigere din oplysninger ved at klikke på nedenstående links.


Oprettet: 01.10.09, kl. 13.54

Redigeret: 01.10.09, kl. 13.54

Ophavsret

Udgivet <01.10.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.