Du er her: hk.dk > HK Ungdom > Om HK Ungdom > Vores struktur



Sådan er HK Ungdom bygget op

HK laver et stort ungdomsarbejde både på landsplan og lokalt. Her kan du læse om, hvordan vi er organiseret, og hvordan du kan blive aktiv.

Lokale ungdomsudvalg
HK har syv lokale afdelinger og endnu flere kontorer fordelt over hele landet. De fleste afdelinger har et ungdomsudvalg. Ungdomsudvalgene laver mange forskellige aktiviteter lige fra kurser og workshops på skolerne til gadeaktiviteter og store kampagner. Du kan også være aktiv i din afdeling.

Læs mere om ungdomsudvalget i HK/Nordjylland

Læs mere om ungdomsudvalget i HK/Hovedstaden

Landsudvalget
I HK Ungdoms landsudvalg sidder repræsentanter fra hver af de syv afdelinger. Landsudvalget er HK Ungdoms højeste politiske myndighed og bestemmer, hvad HK Ungdom mener.

HK Ungdoms landsdækkende aktiviteter og kampagner bliver sat i gang og koordineres i samarbejde med de lokale ungdomsudvalg og sekretariatet.

Læs mere om HK Ungdoms landsudvalg

HK Ungdom sekretariatet
Sekretariatet sidder i HK's forbundshus i København, men er altid klar til at rykke ud i landet, for at holde oplæg eller hjælpe med kampagner og aktiviteter. Sekretariatet servicerer HK Ungdoms mange medlemmer med information om tilbud, kurser og arrangementer. Sekretariatet hjælper også styregruppen med deres arbejde og letter afdelingernes ungdomsarbejde.

Kontakt sekretariatet

Ungdomskonsulenter
Flere lokalafdelinger har en ungdomskonsulent ansat. Ungdomskonsulenternes opgaver er forskellige alt afhængigt af, hvor de er ansat, men overordnet laver de det samme som de ansatte i sekretariatet – de gør det bare på lokalt plan. Herudover arbejder ungdomskonsulenterne tæt sammen med sekretariatet for at sikre, at de gode ideer og arrangementer bliver brugt over hele landet, så alle medlemmer af HK Ungdom får masser af gode tilbud og oplevelser.

Find din lokale ungdomskonsulent.

Oprettet: 14.03.07, kl. 22.01

Redigeret: 08.08.11, kl. 14.44


Ophavsret

Udgivet <14.03.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.