|
|
Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16
Fax: 3330 4099
Send E-mail
HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789
Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen
Rabat i HK
Medlemskab af HK giver dig ikke kun faglig tryghed – det giver dig så mange muligheder for rabat – at du faktisk kan tjene penge ved at være medlem.
HK har en rabataftale med ALKA forsikring, der er så god, at du kan tjene op til 96 kroner om måneden ved at tegne forsikringer på alt fra rejser til bil igennem fagforeningen. Hvis du tegner rejsesygeforsikring igennem HK og ALKA får du desuden gratis rejsesygeforsikring med i købet. Læs mere.
Igennem HK kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og få et rabatkort, der kan giver dig op til 9% rabat på alle slags varer i 4300 butikker over hele landet. Hvis du bruger dit rabatkort flittigt, kan du tjene over 3000 kroner om året, ved at være medlem af HK. Læs mere.
Gratis a-kasse
Alle elever kan optjene retten til dagpenge, men hvis du er under 30 år og indmelder dig et år før, du er færdig som elev, kan du få dagpenge med det samme, når du er udlært. Hvis du melder dig ind, når du har under et år tilbage af elevtiden, kan du stadig få dagpenge. Men først en måned efter at du er udlært! Så hvis du melder dig ind i tiden, snyder du ikke dig selv for 13.607 kroner, hvis du skulle blive arbejdsløs. Og så har du kun betalt 95 kroner om måneden i elevtiden. Er det en O.K. rente?
Gratis advokat
Hvad koster en advokat – der kan hjælpe dig, hvis du bliver snydt af chefen?
Som betalende medlem har du gratis adgang til HK’s advokater og faglige sagsbehandlere, der er specialister i at løse konflikter på arbejdsmarkedet. Som regel indgår HK aftaler med arbejdsgiverne, og løser konflikter så fredeligt og hurtigt som muligt. Men kan det ikke lade sig gøre – er vi altid klar til at tage vigtige sager helt til højesteret.
For 95 kroner om måneden.
Bliv endnu klogere
Som elevmedlem af HK kan du komme på en række forskellige kurser, der gør dig bedre til at håndtere både dit arbejdsliv og dit studieliv. Men du kan faktisk også være med til at forme den uddannelse du går på.
For HK er med til at forme din uddannelse og godkende din læreplads. Vi sidder i skolebestyrelser over hele landet, hvor vi sætter nye uddannelser i værk. Så hvis du vil have indflydelse på, hvilke krav vi skal stille til praktikstederne, og hvordan din uddannelse kan blive bedre, har du muligheden som medlem af HK.
Se alle vores kurser her: Kursus overblik
Få ret og ro
Bruger du dine rettigheder? Alle HK-elever er dækket af en overenskomst, der blandt andet giver ret til ekstra feriedage, regler for overarbejde, sikret løn, mulighed for ekstra uddannelse og sikring mod at blive fyret.
HK har lavet overenskomsten, og vi er derfor de bedste til at rådgive dig om dine rettigheder og pligter. I løbet af din elevtid sender vi dig en besked, når du stiger i løn eller skal huske at søge om ferie eller benytte dig af nogle af de andre rettigheder du har igennem overenskomsten.
Hvis du kender din overenskomst, hjælper du din arbejdsgiver med at behandle dig ordentligt. De fleste chefer vil gerne være gode ved deres ansatte, men har til tider ikke sat sig ordentlig ind i reglerne. HK hjælper dig med at få styr på dine rettigheder og undgå konflikter med chefen.
hvis du har spørgsmål til din overenskomst, er du altid velkommen til at kontakte os.
Bliv medlem
Når du er elev, koster det 95 kroner at være medlem af HK. For de penge får du både fagforening og A-kasse. Du er altså sikret både dagpenge og en seriøs partner i din elevtid. Du får ret til at benytte alle HKs tilbud – og så kan pengene trækkes fra i skat.
Med et medlemskab af HK i lommen er du med til at sikre dig selv og andre ordentlige løn og arbejdsforhold, og du sikrer dig selv dagpenge, hvis du skulle være uheldig og blive arbejdsløs.
Vil du være medlem? – så klik her Meld dig ind online
Vil du vide mere? Sms ”hkelev + dit postnummer” til 1919, så ringer vi dig op - eller ring selv på 70 11 45 45.
Styr på praktikken
Lærer du det du skal? Er der styr på uddannelsesaftale?
Vores erfaring viser, at der er fejl i mere end halvdelen af alle uddannelsesaftaler. Og alt for tit ved hverken arbejdsgiver eller eleverne selv – om deres uddannelsesplaner bliver fulgt. Medlemmer af HK er altid velkomne til at få tjekket deres uddannelsesaftale af en af vores faglige medarbejdere, og på vores hjemmeside kan du teste din uddannelsesplan og se, om det kører for dig eller om du er håbløst bagud.
Klik her eller ring til os på 70 11 45 45. Her kan du også få gode råd om din fremtidige karriere.
HK lige ved hånden
HK gør alt hvad vi kan for at hjælpe vores medlemmer bedst. Derfor sender vi dig påmindelser på mail på vigtige tidspunkter i din uddannelse. Det kan være, når du stiger i løn, skal huske at søge om ferie, når det er sidste chance for at komme i a-kassen og en håndfuld andre vigtige tidspunkter i dit elevforløb.
Er det ekstra vigtigt, sender vi dig en sms – for vi vil være sikre på, at vi passer godt på vores medlemmer.
Udgivet <06.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.