Der løber meget mindre sladder hen over tungen på HK’s mandlige medlemmer end på de kvindelige. Det svarer de i hvert fald i en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for HK's Nyhedsmagasin.

Men det er kun fordi, mænd ikke er bevidste om, at de sladrer. Det mener eksperter i sladder, der hævder, at mænd sladrer ligeså meget som kvinder. Spørger man virksomhedskonsulent Hanne Gullestrup er det derfor ikke et spejlbillede af virkeligheden, når kun 24 procent af HK’s mandlige medlemmer svarer, at de ofte eller ind imellem sladrer på arbejdspladsen, mens det er hele 35 procent af kvinderne, der siger, de gør det. Og at hele 17 procent af mændene siger, at de aldrig sladrer, mens det kun er 9 procent af kvinderne, der benægter, at de sladrer.

- Jeg tror mest af alt, det handler om, at ordet sladder umiddelbart knytter sig til kvindekønnet, og at mænd, der svarer på spørgsmålet, ikke ser sig selv som kvindagtige og derfor ikke tænker nærmere over begrebet, og hvad det dybest set indebærer, siger Hanne Gullestrup.

Mænd har ”fortrolige samtaler”
Hanne Gullestrup mener derfor ikke, at mænd er bevidste om, at de selv sladrer.
- Når mænd sladrer, kalder de det noget mere nobelt: En fortrolig samtale, et par kollegiale råd om, hvordan man tackler denne eller hin person, ja sågar "research" har jeg hørt mænd omtale sladder, når de går direkte efter den gode historie, siger hun.

Antropolog Perle Møhl mener også, det er et spørgsmål om, at mænd og kvinder har forskellige opfattelser af, hvad sladder er.
- Når mændene siger, de ikke sladrer, betyder det sandsynligvis at de ikke mener de udveksler ligegyldigheder, og især at de ikke snakker overdrevent, siger hun.

Både hun og Hanne Gullestrup mener derfor helt klart, at mænd og kvinder sladrer lige meget. Men de bruger sladderen forskelligt.
- Kvinder føler sig mere udsatte, og det, der bliver sladret om, betyder mere for deres selvfølelse, siger Perle Møhl og fortsætter:

- Det har ikke noget med hormoner at gøre, men med kvinders position i samfundet at gøre. Kvinder oplever, der er ydre kræfter, der har betydning i forhold til deres liv – at de ikke udelukkende selv bestemmer over deres eget liv. Så de vil i højere grad føle sig udsat i forbindelse med sladder.

For hyggens eller karrierens skyld
Kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitetscenter mener også, kvinder og mænd er lige gode om sladderen. Til gengæld mener hun, det er meget forskelligt, hvad de to køn får ud af det.

- Kvinder har ikke været gode til at bruge sladder til at skabe netværk og karriere. De sladrer mere for hyggens skyld. Det er noget selskabeligt for dem, og de bruger det ikke til noget. Ligesom de også læser ugeblade og smalltalker. Mændene er mere konkrete i at bruge deres sladder. De gider ikke fnidder, bare fordi det er fnidder. De skaber i stedet netværk og karriere med deres sladder, siger hun.

Ifølge Karen Sjørup skyldes den store forskel i måden at bruge sladderen på kønnenes forskellige roller på arbejdsmarkedet.
- At mænd og kvinder bruger sladder forskelligt er også præget af deres forskellige positioner i samfundet. Man taler jo om ”dem” og ”os” på arbejdspladserne. Os på gulvet og dem oppe i ledelsen. ”Os på gulvet” holder sig selv oppe ved at tale om ”dem”. Og kvinder er jo oftest en del af ”os på gulvet”, siger hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Flere statements om kvinder, mænd og sladder:

- Hvis man tænker i summen af sladder, så sladrer kvinder måske mere, fordi de taler mere. Men procentvis sladrer mænd og kvinder lige meget, siger virksomhedskonsulent Hanne Gullestrup.

- Man kan ikke sige, at kvinder sladrer mere end mænd. Det er en myte, og det sætter barrierer for det, man egentlig bør tale om: At alle sladrer og man er nødt til at finde en måde at håndtere det på, siger Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK.

- Ordet "sladder" er traditionelt knyttet til kvindekønnet: sladdertaske, sladderkælling... Umiddelbart identificerer kvinder derfor eget køn med ordet sladder, når de bliver spurgt, mens mænd oplever ordet fremmed. Havde man spurgt til, om mænd ofte taler om kollegers gøren og sigen, når disse ikke er til stede, ville svarprocenten sandsynligvis falde anderledes ud, siger virksomhedskonsulent Hanne Gullestrup.