HK Danmark


Du er her: hk.dk > Aktuelt > Nyhedsarkiv > Januar 2010 > Ny pjece om at sikre kvalitet i aktiveringen af ledige


Kontakt HK

Ring døgnet rundt til HK
Telefon: 7011 4545

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Send E-mail


Ny pjece om at sikre kvalitet i aktiveringen af ledige

Ny pjece skal bl.a. sikre aktivering med kvalitet og, at aktiverede ledige i kommunerne ikke fortrænger de fastansatte.

Stadig flere ledige vil komme i aktivering i kommunerne i de kommende år. Det skyldes den stigende ledighed og især, at refusionssystemet mellem staten og kommunerne gør det attraktivt for kommunernes jobcentre at aktivere. Andre årsager er, at ledige tidligt kan aktiveres på offentlige arbejdspladser, at sygemeldte kan aktiveres, og at kravene om merbeskæftigelse er lempet.

HK har i samarbejde med 3F og FOA udarbejdet en ny pjece, som kommer med anbefalinger til at forbedre kvaliteten i og effekten af aktivering på kommunale arbejdspladser. Pjecen skal bl.a. modvirke, at et stigende antal aktiverede fortrænger ordinært ansatte i kommunerne. Anbefalingerne i pjecen tager udgangspunkt i resultater fra en analyse om aktivering på kommunale arbejdspladser, som Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA) lavede sidste år.

CASA’s analyse viser bl.a., at

  • de ansatte betragter ledige i aktivering som almindelige medarbejdere i en ualmindelig ansættelsessituation,
  • mange arbejdspladser er afhængige af de aktiverede ledige,
  • de ledige føler sig godt modtaget på arbejdspladserne,
  • de ledige føler, at de udfører samme arbejde som ordinært ansatte uden at få en økonomisk fordel ud af det,
  • tillidsrepræsentanterne ikke altid har den indflydelse, de har ret til,
  • der ikke formuleres retningslinjer for oplæringen af den ledige på arbejdspladsen,
  • arbejdspladserne ikke målrettet bruger aktivering til at løse rekrutteringsproblemer,
  • de ledige mener, at aktivering blokerer for ordinære ansættelser,
  • nogle ledige i aktivering bliver ordinært ansat i kommunen typisk først som vikar.

Aktivering på kommunale arbejdspladser skal opkvalificere den ledige og bruges som grundlag for at rekruttere til ordinære job. Ledige i aktivering skal ikke erstatte et reelt behov for ordinært ansatte. Dette kræver bedre viden og dialog om, hvordan vi skaber gode aktiveringsforløb på arbejdspladserne med en høj beskæftigelseseffekt.

Pjecen indeholder anbefalinger til ledelsen på de kommunale arbejdspladser, til tillidsrepræsentanter, til ansatte/kolleger på arbejdspladsen, til den ledige, til jobkonsulenter i jobcentrene og hos andre aktører, til faglige organisationer, lokale politikere m.fl.

Klik på pjecen i boksen til højre og læs den eller download den.

Af Jytte Hougaard

Oprettet: 27.01.10, kl. 12.25

Redigeret: 27.01.10, kl. 12.34 af Niels Møller Madsen

Læs pjecen her


Ophavsret

Udgivet <27.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.