Du er her: hk.dk > Aktuelt > Nyhedsarkiv > Marts 2008 > Giv jobcentrene et frihedsbrev


Kontakt HK

Ring døgnet rundt til HK
Telefon: 7011 4545

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Send E-mail


Giv jobcentrene et frihedsbrev

Siden de ledige blev tvunget til at bekræfte, at de er aktivt jobsøgende én gang om ugen, har Jobcenter København været nødt til at sende 24.000 breve ud til ledige med en påmindelse.

Beskæftigelsesministerens krav om mere og mere kontrol hindrer effektivt jobcentrenes muligheder for at hjælpe de ledige tilbage i arbejde. Alene i Jobcenter København har man i år måttet ansætte fire nye medarbejdere til at servicere ledige, der enten ikke har adgang til en computer eller som løber sur i de mange forskellige kontrolforanstaltninger.

- Hertil kommer, at Jobcenter København 24.000 gange har måtte skrive til ledige for at minde dem om at gå ind på jobnet for at bekræfte, at de var aktivt jobsøgende.

Det siger Christian Grønnemark, der er fællestillidsmand for de HK-ansatte i Københavns Jobcenter og desuden formand for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg, der repræsenterer ca. 5.000 ansatte HK-medlemmer rundt om i de kommunale jobcentre.

- Op mod 75 procent af en jobkonsulents arbejdstid går med kontrol og regelstyring. Det rigide bureaukrati fjerner ganske enkelt vores mulighed for at levere den service, som vi er uddannet og ansat til levere, siger Christian Grønnemark.

Han siger, at de ansatte i jobcentrene oplever, at det nådesløse bombardement af kritik fjerner fokus fra den primære arbejdsopgave, nemlig at matche den ledige til det rigtige job. I stedet bliver det tilfældigheder der råder. Hans opfordring er klar.

- Vi vil have et frihedsbrev, så vi igen kan få lov til at yde den rådgivning og hjælp til de ledige, som vi er uddannet til at levere. Sæt os fri og lav en kontrakt med os, så vi bliver målt på, hvor mange vi skaffer i arbejde eller uddannelse i stedet for den dræbende kontrol af både os og de ledige, lyder opfordringen fra Christian Grønnemark til beskæftigelsesministeren. Han fortsætter:

- Vi er klar. Tør ministeren? Spørger Christian Grønnemark.

Af Claus Vesterager Martinus

Oprettet: 13.03.08, kl. 10.46

Redigeret: 13.03.08, kl. 13.09 af Claus Vesterager Martinus

Christian Grønnemark er fællestillidsmand for HK'erne i Jobcenter København. Han er desuden formand for Beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal, der repræsenterer 5.000 HK-medlemmer ansat i de kommunale jobcentre.

Læs også:
Drop ørkesløs jobsøgning


Ophavsret

Udgivet <13.03.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.