Du er her: hk.dk > Andre temaer > HK og integration > JA! til integration



JA! til integration

Det er så nemt at sige nej. Så undgår man en masse bøvl. Men ofte går man også glip af en masse godt. Sådan er det også med integration på arbejdspladserne. Det kræver en indsats. Men det kommer godt igen. Derfor handler HK’s løsningskampagne, som går i luften 23. juni, kort og godt om at sige ja til de mange muligheder ved integration.

Læs her om, hvordan det går med integrationen på arbejdspladserne lige nu - og hvad HK mener, man kan gøre for at sikre, at nydanskere får bedre muligheder for at få job og bedre muligheder for at falde til, når de først har et.

Omkring halvdelen af danskerne mener ikke, arbejdspladsen bør tage særlige hensyn til nydanskeres kultur og religion. Det viser en ny undersøgelse, Capacent har lavet for HK. Integrationskonsulenter og HK opfordrer til, at alle taler mere med hinanden og ikke er så bange for at tage hensyn.

Et job er den bedste vej til integra- tion for nydanskere. Men det er ikke altid let for nydanskere at falde godt til på arbejdspladsen. Det skal 73 mentorer uddannet af HK med støtte fra Integrationsministeriet nu tage fat på. Samtidig lancerer HK en kampagne, som skal sætte fokus på at tage godt imod nydanskere på jobbet og udgiver brochuren " Tag godt imod din nye kollega".

Det tager ofte lang tid for nydanskere at falde til på jobbet, fordi de har svært ved at deltage i det sociale. Det viser ny undersøgelse, Capacent har lavet for HK. Mentorer og det at sige uskrevne regler højt kan hjælpe, mener HK og integrationskonsulenter.

HK kører netop nu en ny kampagne med sloganet JA! til integration og brændte derfor nej-skilte af på Sankt Hans bålet på Bellahøj i København. Se billederne her. Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt og forbundsformand i HK, Kim Simonsen var blandt talerne ved bålfesten. Og Karen Mukupa sang Midsommervisen og det særlige fjerde vers til sangen, som HK har fået digtet. Verset hylder mangfoldighed.

Der findes heldigvis mange gode og positive eksempler på rundt i landet, hvordan enkelte medarbejdere eller arbejdspladser gør en særlig indsats for integration. Her kan du læse om, hvordan man på Coops Tørvarecenter i Albertslund holder fester for at nedbryde fordomme. Om hvordan Wafa Dehkany tog tørklædet af for at få et arbejde. Og om Walid Zayat, der er varehuschef i Kvickly Amager og stolt af både at være libaneser og dansker.

HK har haft succes med at uddanne 73 mentorer på danske virksomheder til at hjælpe nydanskere med at falde til på jobbet. Men tilskudsmulighederne fra det offentlige til mentorordninger bør være bedre, mener HK. Integrationskonsulenter og nuværende mentorer bakker op.

Beskæftigelses- minister Inger Støjberg afviser HK’s forslag om, at alle nydanskere mellem 30 og 50 uden arbejde skal have ret og pligt til uddannelse. Men hun står alene. Arbejdsmarkedsordførere – inklusive den konservative – vil arbejde for forslaget. Og befolkningen bakker op, viser ny undersøgelse.

Oprettet: 22.06.09, kl. 15.29

Redigeret: 02.07.09, kl. 11.04

Se film med mentorer:

Tjek www.endelaflosningen.dk for at læse mere om HK's løsningskampagne med fokus på integration. Du kan blandt andet se film med nogle af de mentorer, HK har uddannet som led i Integrationsministeriets mangfoldighedsprogram ”Arbejdsplads til nye danskere”.

Læs om mentorerfaringer:

Mentorer kan være tabu-dræbere

Tog mentoruddannelse for at få flere nydanskere ansat

Download HK's brochure:

Tag godt imod din nye kollega

Nøgletal for integration på arbejdspladsen:

  • En tredjedel af danskerne mener, det er svært for nydanske kollegaer at falde til på arbejdspladsen, eller at det i hvert fald tager lang tid.
  • 51 procent af danskerne mener, det er ved sociale sammenkomster på arbejdspladsen eller i pauserne, at de tænker over forskellen mellem danskere og nydanskere.
  • Omkring halvdelen af danskerne mener ikke, arbejdspladsen bør tage særlige hensyn til nydanskeres kultur og religion.
  • 65 procent af danskerne mener, mentorordninger har en positiv effekt på integration.

Kilde: Undersøgelse Capacent har lavet i befolkningen (arbejdsstyrken) for HK, 2009


Ophavsret

Udgivet <22.06.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.