Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser

Nydanskere skal ikke have lov til særlig beklædning, mad eller fridage på jobbet. Det mener et flertal af danskerne, viser en ny undersøgelse, Capacent har lavet for HK.

For eksempel mener kun 45 procent af danskerne, det skal være tilladt at gå med tørklæde på jobbet. Kun 36 procent mener, nydanskere bør have ret til at holde ferie på deres religiøse helligdage. Og 56 procent mener, at arbejdspladsens kantine bør tilbyde mad, så nydanske kolleger kan spise sundt uden at komme i konflikt med deres religion.

Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne.

- Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.

Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner.

Særhensyn sikrer ikke integration alene
Det er integrationskonsulent Esma Birdi helt enig i.

- Når man tager særhensyn, skal man også kommunikere til medarbejderne, hvad det betyder, og hvorfor man gør det. Arbejdsgiveren kan for eksempel forklare, at der er halalkød i kantinen, men til gengæld ønsker man så også, at alle deltager i de fælles arrangementer med spisning, siger hun.

Hun pointerer i øvrigt, at særhensyn ikke sikrer en god integration alene.

- Det er fint, at man nærmer sig hinanden og giver plads til folks kultur og religion. Men det vigtigste på en arbejdsplads er, at der er en god omgangstone, og at der bliver gjort noget for at sikre trivsel, siger hun.

Man skal turde spørge
Integrationskonsulent Manu Sareen har også set en tendens til, at rigtig mange er bange for at skulle tage særlige hensyn til nydanske kollegaer.

- Men det bunder tit i, at man tror, man skal til at lave hele sin verden om og lave bederum, så Ali kan bede fem gange om dagen, siger han og fortsætter:

- Men det er jo slet ikke det, det handler om, og den slags hensyn, der er nødvendige. Hvis man oplyser medarbejdere og tør spørge sine kollegaer om deres religion, går det meget bedre. Alle er jo også forskellige, så nogle har måske brug for særhensyn, mens andre ikke har. Men generelt vil viden gøre folk meget mere tolerante, siger han.

Job bedste vej til integration
I forbindelse med HK’s kampagne ” Vi er alle en del af løsningen” sættes der netop nu fokus på integration på arbejdspladsen. HK har blandt andet uddannet 73 mentorer i samarbejde med Integrationsministeriet og udgiver en pjece om at være nydansk kollega.

- Vi ved, at et job er den bedste vej til integration. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at man på arbejdspladserne tager godt imod kollegaer, som kommer fra kulturer med andre normer og traditioner, end de fleste i Danmark, siger forbundsformand i HK, Kim Simonsen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen