De, der stemmer på Dansk Folkeparti og de, der stemmer på Det Radikale Venstre er hinandens modsætninger. I hvert fald når det kommer til sladder. Det viser en undersøgelse Capacent Epinion har lavet for HK’s Nyhedsmagasin blandt HK’s medlemmer.

Her tegner der sig et billede af, at de, der stemmer på Dansk Folkeparti generelt er dem, der oplever mest sladder på arbejdspladsen, har haft flest dårlige oplevelser med sladder, men også erkender, at de selv sladrer en del. På den anden side står de af HK’s medlemmer, der stemmer radikalt. De oplever ikke, der er meget sladder på arbejdspladsen og mener heller ikke selv, de sladrer så meget.

Venstres og Enhedslistens vælgere ligger til gengæld også i den tunge ende i forhold til at opleve sladder og sladre selv.

Sociolog og livsstilsekspert Eva Steensig mener, at alle sladrer, og at tallene derfor skal ses som et udtryk for, i hvor høj grad de forskellige typer, der stemmer på de forskellige partier vil anerkende, at de sladrer.

Politisk korrekte frasiger sig sladder
- De typer, der stemmer radikalt er ekstremt politisk korrekte. De vil gerne gøre og sige det rigtige, og der er noget kulturelite over dem. De vil derfor også være tilbøjelige til at frasige sig sladder. For dem er det ikke okay at sladre, så derfor erkender de heller ikke selv, at de gør det, siger Eva Steensig og fortsætter:

- På den anden side er der noget mere politisk ukorrekthed over de, der stemmer på Dansk Folkeparti. De er på en eller anden måde bedre i kontakt med deres politisk ukorrekte sider. Det er de vant til at være i for eksempel integrationsspørgsmålet.

Hun mener, at de, der stemmer på Venstre eller Enhedslisten, og gerne vil indrømme, at de sladrer og oplever sladder, gør det, fordi de ser sladder som en form for dialog. For Venstres vælgere ses dialog som noget godt for at få skabt gode resultater på bundlinjen, mens Enhedslistens vælgere ser dialog som meget vigtigt i et demokrati.

Sladder hænger sammen med uddannelse
Eva Steensig mener samtidig at graden af, hvor meget man sladrer og oplever sladder også hænger sammen med, hvilke jobfunktioner, de forskellige partityper har. Den ende spinder politisk kommentator Rasmus Jønsson videre på.

- Der er ingen tvivl om, at de radikale er dem med de længste uddannelser og højeste social status. Der sladres måske mindre i de jobs, de har, eller også er de ikke fokuseret på at sladre. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for dem, der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti. Jo lavere uddannelse, man har, jo mere sladder forekommer der på arbejdspladsen. Og de er måske også mere ærlige omkring sladder, siger han.

Han mener også, at sladdermængden kan hænge sammen med, at både Venstre og DF har vundet frem på at tale meget om truslen udefra og spille på frygt.

- Det har måske smittet af på vælgerne. Så det er en vælgergruppe, der er mere usikre og utrygge og derfor oplever de også sladder mere, siger han.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Profilen på den største sladrehank (eller den type, der selv indrømmer at sladre mest):

Kvinde

Mellem 18 og 34 år

Bor i Region Syddanmark

Arbejder inden for HK Handel – det vil sige i butik, på lager eller en anden handelsvirksomhed

Stemmer på Dansk Folkeparti*

Profilen på den mindste sladrehank (eller den type, der påstår aldrig at sladre):

Mand

Over 56 år

Bor i Region Nordjylland

Arbejder inden for HK Stat

Stemmer på Socialdemokraterne*

Baseret på de af HK’s medlemmer, der henholdsvis har svaret ”Ja, ofte/ja, ind imellem” og ”Nej, aldrig” på spørgsmålet: ”Sladrer du selv på din arbejdsplads” i Capacent Epinions undersøgelse af sladder for HK’s nyhedsmagasin.

* Der er mange af de, der stemmer på Enhedslisten, der siger, de aldrig sladrer, men der er dog også rigtig mange, der siger, de sladrer ofte eller ind imellem. Så derfor udelades de i denne profil.