Samfundet vil kunne spare omkring fem milliarder koner, hvis HK får lov at bestemme. For så bliver der holdt sygesamtaler med en sygemeldt efter både 4 og 8 uger, hvor både den sygemeldte, arbejdsgiveren, lægen og en fra kommunen er med. Og så bliver der samtidigt etableret tværfaglige afklarings- og behandlingsteams i alle regioner. Denne tilgang har i et forsøgsprojekt i Vejle nemlig vist besparelser på 55.000 kroner per sygemeldt.

- Det vil spare samfundet for milliarder, og den enkelte for mange lidelser. Problemet i dag er, at den sygemeldte skal gå fra instans til instans med sin journal, og det koster tid og energi, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

- Hvis vi fik styrket den tværfaglige indsats på den måde, vi foreslår, vil alle instanser omkring den syge hele tiden være informeret om behandlingsforløb og muligheder for at komme tilbage på arbejdet, så de kan støtte den sygemeldte og komme med de rigtige tilbud på de rigtige tidspunkter. Det ville give et meget bedre og kortere sygeforløb, siger hun.

Det betaler sig
Projektet i Vejle viste, at en tidlig og tværfaglig indsats kan forkorte længden på sygefraværet med 37 procent. Og selv om indsatsen kræver noget ekstra, kan det betale sig, fordi det giver store besparelser på både medicin, behandling og sygedagpenge. Og det vil give flere hænder på arbejdsmarkedet.

Forskere bakker også op om metoden og mener, HK’s idé er god.

- Det kan være meget effektivt, at man sidder rundt om det samme bord med den sygemeldte, og det kan helt sikkert forkorte sygdomsforløbet i mange tilfælde. For man får et hurtigere overblik over problemstillingen, når alle parter er samlet, og alle forpligter sig også mere til at få gjort noget ved sagen hurtigt, siger Jane Frølund Thomsen, overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Sygehus.

Vil have positiv effekt
Jane Frølund Thomsen mener tværfagligt samarbejde er meget vigtigt, og det sikrer også, at der ikke er sygesager, der kommer til at ligge for længe hos den ene eller anden instans.

- Jeg mener dog, det vil være at skyde over mål, hvis der altid skulle være en læge med til alle sygefraværssamtaler. For nogle gange vil det være nok at indhente lægejournalen. Men hvis der altid var en socialrådgiver med til samtalen, kunne vedkommende stå for at indkalde en fra behandlingssystemet i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, siger Jane Frølund Thomsen.

På Institut for Folkesundhedsvidenskab er flere af forskerne også meget positive over for HK’s forslag. Ligesom man på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd bakker op om det.

- Det er en spændende idé at rykke sygesamtalen frem og have flere parter med. Og det kan have en positiv effekt og få folk tidligere tilbage i arbejde. Men det vil kræve en del ressourcer, og det vil derfor være en god idé at lave en form for screening af de sygemeldte, så man ikke bruger ressourcerne på folk, der er sygemeldte med for eksempel et brækket ben, siger seniorforsker Jan Høgelund.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Om Arbejdsmarkedskommissionen

Regeringen har nedsat en Arbejdsmarkedskommission bestående af eksperter, der henover efteråret kommer med oplæg til, hvordan man kan skaffe mere arbejdskraft. Forslagene skal løbende diskuteres af regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Kommissionen er endnu ikke kommet med udspil til, hvad der skal nedbringe sygefraværet, men i regeringens handlingsplan for sygefravær, er der sat flest penge af til "aktiv under sygdom", så regeringen satser altså på, at sygefraværet skal nedbringes ved at jobcentrene skal give de sygemeldte aktive tilbud.

HK vil gerne medvirke til at finde ud af, hvordan lønmodtagerne kan komme til at arbejde mere - og i flere år. Men ikke for enhver pris. Og fokus skal mere på gulerod end på pisk. Så HK sætter spot på, hvordan det kan gøres.

HK fokuserer på løsninger inden for disse fire områder:

• Det langvarige sygefravær skal bringes ned
• Frafaldet i erhvervsuddannelsrne skal ned, og uddannelse skal i det hele taget i fokus
• Ny arbejdskraft: Integrationen skal forbedres, så indvandrere kommer mere ind på arbejdsmarkedet. Og udenlandsk arbejdskraft skal integreres med lige rettigheder i forhold til danske borgere.
• Aktiveringen skal virke bedre, og ledige skal have de tilbud, de er berretigede til