45.000 ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet. Det ville vi kunne få, hvis man gennemfører HK’s forslag: Alle nydanskere mellem 30 og 50 år på skal have ret og pligt til at uddanne sig.
- Uddannelse og opkvalificering er den eneste rigtige vej til at sikre, at nydanskere får meget bedre jobmuligheder og kan fastholdes på arbejdsmarkedet, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.
- Vi skal derfor ikke være bange for at sætte høje faglige ambitioner og stile efter, at alle nydanskere mellem 30 og 50 kan tale dansk på minimum niveau 2 og har en uddannelse, der minimum svarer til en ungdomsuddannelse, siger hun.

HK vil have fokus på retten til uddannelse i stedet for pligten. Men alligevel er man ikke bange for at sige, at nydanskere, der mangler faglige kvalifikationer, vil blive trukket i overførselsindkomst, hvis de ikke uddanner sig.

- Der er meget mere fornuft i uddannelse, en at man tvinges ud i bevidstløs aktivering eller et job i udkanten af arbejdsmarkedet. Så er det bare vigtigt, at vi har de rigtige uddannelsestilbud klar. For de voksenundervisningstilbud, Danmark kan tilbyde lige nu, er ikke målrettet nydanskere. Det skal de blive, siger Karin Bancsi.

Resultater inden for fem år

Lige nu er der omkring 51.000 nydanskere mellem 30 og 50 år uden for arbejdsmarkedet. Hvis man kan opnå den samme erhvervsfrekvens for dem, som for danskerne, så vil man altså kunne skaffe 45.000 ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet.

- Hvis vi har de rigtige uddannelsestilbud parat, vil jeg anslå, at det kan nås inden for fem år. Og det er jo ikke kun samfundet, dette vil gavne. Det handler i endnu højere grad om at sørge for at give den enkelte nydansker mange flere muligheder for at arbejde og integrere sig og på den måde få en højere livskvalitet, siger Karin Bancsi.

Opbakning fra indvandrere

Blandt indvandrerorganisationer er der klar opbakning til forslaget.

- Det er et godt forslag. Uddannelse og opkvalificering er utrolig vigtigt. Så man er mere omstillingsparat og også har større mulighed for at få job igen, hvis man bliver arbejdsløs, siger Muhsin Türkyilmaz, formand for Rådet for Etniske Minoriteter, og fortsætter:

- Det er meget relevant, for der er mange indvandrere, der har sprogbarrierer eller mangler viden om samfundet. Og det er dem, der bliver arbejdsløse først, hvis nogen skal fyres.

FUN – Foreningen for Unge Nydanskere er helt enig.

- Uddannelse er utrolig vigtig for at få blive en del af samfundet. Og for at man kan blive fastholdt i et job. Man er utrolig dårligt stillet i Danmark, hvis man ikke taler godt dansk. Så vi bakker fuldt op om HK’s forslag, siger Feridah Rose, formand i FUN – Foreningen af Unge Nydanskere.

Hun mener, det er vigtigt, at uddannelse bliver en pligt. For ellers vil de svage grupper måske have svært ved at benytte sig af tilbuddet, fordi de kan have svært ved at gennemskue deres muligheder.

- Men det kræver også, at kommunerne og jobcentrene forstår at vejlede indvandrerne i uddannelserne og støtte op om dem, siger Feridah Rose.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Om arbejdsmarkedskommissionen
Regeringen har nedsat en Arbejdsmarkedskommission bestående af eksperter, der henover efteråret kommer med oplæg til, hvordan man kan skaffe mere arbejdskraft. Regeringen og arbejdsmarkedets parter diskuterer forslagene løbende, og den 1. oktober vil statsministeren fremlægge sin plan for at skaffe mere arbejdskraft.

HK vil gerne medvirke til at finde ud af, hvordan lønmodtagerne kan komme til at arbejde mere - og i flere år. Men ikke for enhver pris. Og fokus skal mere på gulerod end på pisk. Så HK sætter spot på, hvordan det kan gøres.

HK fokuserer på løsninger inden for disse fire områder:

• Det langvarige sygefravær skal bringes ned
• Frafaldet i erhvervsuddannelsrne skal ned, og uddannelse skal i det hele taget i fokus
• Ny arbejdskraft: Integrationen skal forbedres, så indvandrere kommer mere ind på arbejdsmarkedet. Og udenlandsk arbejdskraft skal integreres med lige rettigheder i forhold til danske borgere.
• Aktiveringen skal virke bedre, og ledige skal have de tilbud, de er berretigede til