Unge på erhvervsuddannelser får ikke meget at vide om deres muligheder for at videreuddanne sig. Det viser en rundspørge til landet syv studievalgscentre, der skal vejlede unge på ungdomsuddannelser om videregående uddannelser. Studievalgscentrene bruger langt mere tid på at vejlede de unge på de gymnasiale uddannelser, end de unge på erhvervsuddannelserne. Det er et problem, mener både forskere og HK.

- Der er jo et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Hvis man klargjorde for de unge, at de havde mulighed for at læse videre, ville det øge status af uddannelsen, og man kunne måske fastholde flere af de stærke elever, siger Christian Helms Jørgensen, lektor fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC og fortsætter:

- I det hele taget vil man gerne øge status for erhvervsuddannelserne og vise, at de kan føre til mange flere karriereveje, end mange måske tror. Og så er det jo vigtigt, at vejledningen kan underbygge det.

Ingen faste træffetider
Hvor vejlederne fra studievalgscentrene har faste træffetider og arrangementer på de gymnasiale uddannelser, er de slet ikke opsøgende i forhold til unge på HG eller tekniske skoler.

Fra de fleste studievalgscentre lyder det, at ”erhvervsskolerne ved, vi er her”, men det er sjældent de er ude og holde oplæg hos dem. Så eleverne skal selv opsøge dem eller gå på nettet, hvis de vil vide noget om deres muligheder for at tage en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Studievalgscentrene siger, at de ikke har fået tildelt ressourcer til at være til stede på alle ungdomsuddannelser. Og når de skal prioritere, er fokus på de unge på de gymnasiale uddannelser, fordi de er mest tilbøjelige til at læse videre. Det ligger også i oplægget fra undervisningsministeriet, at studievalgscentrene skal prioritere efter, hvor vejledningsbehovet er størst.

- Umiddelbart kan det lyde lidt underligt, at der er så markant en skævvridning i vejledningen. På erhvervsuddannelserne er der også mange valg at træffe, og mulighederne kan virke uoverskuelige, så det er vigtigt, at de unge får vejledning, siger Mette Pless fra Center for Ungdomsforskning, der forsker i unge og uddannelse.

- Der ligger en stor opgave i at oplyse de unge om, at erhvervsuddannelserne ikke blot kan føre til et specifikt erhverv, men at der også er flere muligheder for videreuddannelse. Især for at fastholde de stærke elever burde man have mere fokus på, at en erhvervsuddannelse kan føre til mange muligheder, siger hun.

Skæv prioritering
Også i HK synes man, prioriteringen er meget skæv.

- Når vi satser på at uddanne den danske befolkning så meget som muligt, er det en stor fejl, at man overser at vejlede unge på erhvervsuddannelserne, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

- Hvis regeringen mener det alvorligt med, at 50 % af en årgang skal have en videregående uddannelse, så bør man da også vejlede unge på erhvervsuddannelserne om deres muligheder. For de kan tage en lang række korte eller mellemlange videregående uddannelser, men det er klart, der ikke er så mange, der gør det, hvis de ikke kender deres muligheder, siger hun.

Hun mener også, at en bedre vejledning ville gøre en stor forskel i forhold til det store frafald på erhvervsuddannelserne, man kæmper med.

- Det vil fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne, hvis de tidligere i forløbet bliver vejledt om de muligheder for job og uddannelse, de har i fremtiden, siger hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Arbejdsmarkedskommissionen foreslår:
Dagpenge: Reglerne skal strammes, og danskerne skal indstille sig på at have ret til dagpenge i mindre end fire år.
Kontanthjælp: Kontanthjælpssystemet skal tilpasses.
Efterløn: Det er for sent at ændre pensions- og efterlønsalderen i 2019 og 2024.
Beskæftigelsespolitik: Målretningen af aktiveringstilbud skal forbedres, og der skal opnås bedre effekter af rådighedskrav.

Om Arbejdsmarkedskommissionen:
Regeringen har nedsat en Arbejdsmarkedskommission bestående af eksperter, der henover efteråret kommer med oplæg til, hvordan man kan skaffe mere arbejdskraft. Forslagene skal løbende diskuteres af regeringen og arbejdsmarkedets parter.

HK fokuserer på løsninger inden for disse fire områder:
HK vil gerne medvirke til at finde ud af, hvordan lønmodtagerne kan komme til at arbejde mere - og i flere år. Men ikke for enhver pris. Og fokus skal mere på gulerod end på pisk. Så HK sætter spot på, hvordan det kan gøres.

• Det langvarige sygefravær skal bringes ned.
• Frafaldet i erhvervsuddannelsrne skal ned, og uddannelse skal i det hele taget i fokus.
• Ny arbejdskraft: Integrationen skal forbedres, så indvandrere kommer mere ind på arbejdsmarkedet. Og udenlandsk arbejdskraft skal integreres med lige rettigheder i forhold til danske borgere.
• Aktiveringen skal virke bedre, og ledige skal have de tilbud, de er berretigede til.