Der er ikke trillet en eneste krone ind på 51-årige Marianne Steffensens konto siden den 31. juli sidste år. Her fik hun nemlig frataget sine sygedagpenge. Og da hun er gift og bor i et rækkehus med sin mand, har hun ikke ret til at få kontanthjælp. Til gengæld kæmper hun med tennisalbuer og brystkræft og med at finde ud af, hvordan hun kan vende tilbage på arbejdsmarkedet igen.

- Forløbet har været forfærdeligt. Virkelig hårdt. Man vil jo bare så gerne have noget hjælp til at komme videre. Jeg er da sikker på, der er noget, jeg godt kan, fortæller Marianne Steffensen.

Nedturen begyndte for to år siden
Marianne Steffensen har arbejdet hele sit liv – de sidste 17 år i en salgsafdeling i en stor virksomhed i Odense. Men i juni 2008 begyndte hendes nedtur, da hendes helbred slog knuder for første gang. Hun blev sygemeldt med tennisalbue i begge albuer.

- Jeg prøvede alt muligt. Fysioterapeut, akupunktur, binyrebarkblokader. Alligevel rykkede det ikke rigtig noget. Men jeg gik med til, at jeg skulle begynde på job halv tid i oktober. Få dage før jeg skulle begynde igen, blev jeg dog kaldt til et møde og fik en fyreseddel, fortæller hun.

Så stod hun der - uden job og med to arme, der stadig ikke kunne noget. Men Marianne Steffensen brugte så sin sundhedsforsikring til at blive opereret i begge arme. Og herefter sagde lægen, at der ville gå seks måneder, inden hun ville være rask igen.

Blev erklæret rask uden undersøgelse
Det ville jobcenteret og kommunen dog ikke vente på. Med meget kort varsel kaldte de hende til møde i juni sidste år. Her fik hun at vide, at kommunens sociallæge havde vurderet, at hun var rask, og at hun skulle søge et skånejob.

- Jeg kunne ikke forstå det, eftersom jeg aldrig havde talt med denne læge, og vedkommende ikke havde undersøgt mig. Og lægen, der havde opereret mig, sagde jo noget andet, fortæller Marianne Steffensen.

Kommunen var dog ikke til at rokke, og den 31. juli 2009 blev udbetalingen af hendes sygedagpenge stoppet.

Sammen med HK ankede Marianne Steffensen afgørelsen. HK mente, hun havde ret til at få forlænget sine sygedagpenge, fordi der ingen afklaring var på hendes helbred og hvilken type job, hun kunne klare.

- Vi hørte dog ingenting, og månederne gik. Og så blev jeg i mellemtiden ramt af brystkræft. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at kæmpe kampen, så jeg varogså selv passiv i forhold til at rykke kommunen for et svar, fortæller hun.

Venter stadig på svar – uden penge
HK rykkede dog gentagne gange for et svar fra kommunen hen over efteråret 2009. Da kommunen endelig svarede i januar i år – var det med et afslag på at få forlænget sygedagpengene. Derfor ankede HK så sagen til Beskæftigelsesnævnet – og her ligger sagen stadig.

- Nu har jeg så ikke haft nogen indkomst siden juli, fordi jeg ikke kunne få kontanthjælp. Vi har været så heldigt stillede, at vi har en opsparing, så den har vi måttet bruge af. Ellers havde vi ikke kunnet klare det. Men nu er vores økonomiske sikkerhedsnet væk, fortæller Marianne Steffensen

Hun har lige afsluttet strålebehandlingen for brystkræft og er i gang med genoptræningen. Selv om hun venter på, at Beskæftigelsesankenævnet skal afgøre, om hun alligevel kan få sygedagpenge, har hun ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet.

Så snart hun kommer til kræfter efter strålebehandlingen vil hun selv forsøge at komme i arbejdsprøvning.

- Jeg føler lidt, at kommunen gennem hele forløbet har sagt, at jeg bare kan sejle min egen sø. Hverken jobcenter eller sagsbehandler har været mine venner. Der har været en usandsynlig lang sagsbehandlingstid på alting, uden at jeg er blevet tilbudt nogen form for udredning. Og alt jeg gerne vil, er at få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skal være så svært. Så nu må jeg selv rykke dem for at komme i arbejdsprøvning, siger hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen