Elever
Elever har også ret til ferie.
Hvis du bliver ansat før den 1. juli – har du ret til 25 feriedage – 5 uger.
Hvis du bliver ansat 1. juli eller senere, har du i forbindelse med, at virksomheden holder lukket mellem 1. oktober og 30. april, ret til højst 1 uges betalt ferie.
I det første og andet ferieår efter ansættelsesforholdet er påbegyndt, har du ret til 5 ugers betalt ferie. Hvis ikke du selv har optjent nok ferie, betaler arbejdsgiveren.
Feriefridage.
De fleste overenskomster giver ret til 5 feriefridage efter 9 måneders ansættelse. Der kan ikke afholdes mere end 5 feriefridage pr. år.
Du bedes kontakte din lokale HK afdeling, da retten til og afholdes af feriefridage, afhænger af aftalerne i den enkelte overenskomst.
Elever og bijob
Hvis du før din elevtid har haft et bijob, som du fortsat beholder selvom du påbegynder elevansættelse, så har du krav på dine feriepenge fra begge dine arbejdsgivere.
Hvis du derimod bliver ansat som elev og i den sammenhæng vælger at stoppe dit bijob, vil den arbejdsgiver, hos hvem du er elev, kunne modregne dine feriepenge fra bijobbet.
Militærtjeneste
I forbindelse med militærtjeneste optjener du sædvanlig ferie.
Når du bliver hjemsendt, afregnes der feriepenge af din militærløn til brug ved ferie efter hjemsendelsen.
Tjenestemænd
Er du statsansat tjenestemand eller ansat på samme vilkår, gælder der særlige regler. De står i dine ansættelsesbetingelser.
Oprettet: 18.08.06, kl. 13.44
Redigeret: 27.02.12, kl. 15.25
Ophavsret
Udgivet <18.08.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.