Du er her: hk.dk > Dine rettigheder > Ferielovens regler > Feriedagpenge



Feriedagpenge

Hvis du ikke har optjent fuld ret til ferie med løn, kan du få udbetalt feriedagpenge.

Hvis du har fået udbetalt ydelser (ikke efterløn og befordringsgodtgørelse) fra a-kassen, og derfor ikke har optjent fuld ret til ferie med løn eller feriepenge, kan du få udbetalt feriedagpenge fra a-kassen.

Det samme gælder, hvis du har modtaget sygedagpenge eller barselsdagpenge fra kommunen. Det er dog en betingelse, at du ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed på de pågældende dage, hvor du holder ferie.

Dine feriedagpenge vil normalt blive udbetalt med den beregnet sats, du har på ferietidspunktet. Hvis du ikke har modtaget dagpenge fra a-kassen og derfor ikke har fået beregnet en sats, får du dimittendsatsen.

Hvis du er tilmeldt Jobcentret som ledig, skal Jobcentret og a-kassen have besked senest 14 dage, før du begynder din ferie. Overholder du ikke dette varsel, risikerer du at blive sendt i arbejde eller til møde i den periode, hvor du har planlagt ferie.

Ferie på enkeltdage skal ikke varsles med mindst 14 dage, men kan meddeles indtil dagen før.

Endvidere skal du være opmærksom på, at hvis du er ledig, kan du kun få feriedagpenge fra feriens første dag, hvis du før feriens første dag har givet a-kassen besked om ferien. Har du ikke givet a-kassen besked om ferien før feriens første dag, vil du tidligst kunne få feriedagpenge fra den dag, du meddeler ferien til a-kassen.

Du skal senest have søgt om dine feriedagpenge den 31. maj i det følgende ferieår.

Hent ansøgningsblanketten til feriedagpenge hos Mit HK

Se også: Feriedagpenge for nyuddannede

Oprettet: 18.08.06, kl. 12.59

Redigeret: 14.10.10, kl. 16.05


Ophavsret

Udgivet <18.08.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.