Fakta om efteruddannelse

1. Uddannelse med brugerbetaling

• Du kan risikere at betale op til 38.000 kr., hvis du som faglært gerne vil tage en akademiuddannelse.
• Hvis du gerne vil styrke dine kompetencer med en diplomuddannelse, kan du risikere at betale op til 80.000 kr.
• Brugerne af akademiuddannelser og diplomuddannelser betaler 70 % af, hvad uddannelserne koster.

2. Kompetencebehov fremadrettet

• I 2020 vil der mangle ca. 50.000 personer med en videregående uddannelse.
• I 2020 vil der mangle ca. 30.000 personer med en faglært uddannelse.

3. Finanslov og besparelser

• De næste 4 år sparer regeringen 4,5 mia.kr. væk på efteruddannelse.
• Et 2-dages kursus i regneark for en person med en videregående uddannelse er steget fra 354 kr. til 1544 kr. fra 1. januar 2011.

4. Borgernes holdning

• Godt 37% af alle danskere i arbejde har ikke været på efteruddannelse inden for de seneste 2 år.
• Omtrent 26% af alle danskere i arbejde frygter, at deres kvalifikationer ikke slår til i fremtiden.
• Jo mindre uddannelse, større bekymring for fremtiden. Hele 37 % af de ufaglærte er bekymrede for, om deres kvalifikationer slår til i fremtiden.
• 42% af danskerne synes, deres muligheder for at komme på efteruddannelse er blevet dårligere efter finanskrisen.

5. Lediges vilkår

• Når du bliver ledig, har du som dagpengemodtager ret til at komme på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Men du har ikke frit valg på alle hylder. Prisen for dit kursus må maksimalt koste 3.500 kr. om ugen.
• Hvis du har en videregående uddannelse og er i job, må du godt deltage i korte erhvervsrettede kurser (AMU). Men hvis du bliver ledig, må du ikke bruge dine 6 ugers selvvalgt uddannelse til at tage et AMU-kursus. .
• Kun 12,4 % af alle aktiverede på dagpenge deltog i ordinær uddannelse i 1. kvartal 2011

6. Værdien af efteruddannelse

• De offentlige investeringer i efteruddannelse vurderes at øge BNP med 0,8 %.
• Når en faglært kvinde deltager i en videregående efteruddannelse, fx en akademiuddannelse, får hun over en 4-års periode op til 71.000 kr. mere i lønningsposen.
• Nye tal viser, at den disponible livsindkomst for en faglært salgsassistent er 1,6 mio. kr. højere end for en ufaglært salgsassistent i samme jobfunktion.
• En kort videregående efteruddannelse tilfører samfundet 13,7 mio. kr., hvorimod en ufaglært uddannelse tilfører 9,2 mio. kr.

7. Helbred og efteruddannelse

• I gennemsnit har ufaglærte et forbrug af sygesikringsydelser på 82.400 kr. gennem livet, mens personer med en kompetencegivende uddannelse typisk har et noget lavere forbrug.
• Når der kontrolleres for baggrundsfaktorer, har uddannede i gennemsnit et mindre træk på sygesikringsydelser på mellem 1.000 og 8.000 kr.
• Ufaglærte har et højere medicinforbrug, og den forventede levetid for ufaglærte mænd er næsten 4 år kortere end for mænd med videregående uddannelser.
• For kvinder er forskellen på levetiden mellem ufaglærte kvinder og kvinder med videregående uddannelse godt 2½ år.