Af forbundsformand Kim Simonsen

Tirsdag bragte Berlingske Tidende en artikelserie, som burde være pligtlæsning for alle de politikere, der går ind for yderligere privatisering af det danske sundhedsvæsen. Artiklerne slår nemlig fast, at eksempelvis hjertepatienter lever med en stor risiko for at dø af deres sygdomme på grund af en ulige konkurrence mellem de offentlige sygehuse og privathospitalerne.

Årsagen er ganske enkel: Sygeplejerskerne flygter væk fra de offentlige sygehuse. Lokket af lønninger, der ligger 10.000 kr. over den løn, de kan få på offentlige sygehuse. Og uden specialuddannede sygeplejersker står operationsstuerne tomme. Operationer bliver aflyst og almindelige lønmodtagere, som ikke har en privat sundhedsforsikring, der kan sikre adgang til et privathospital, må vente i såvel uvis- som utryghed. Og mange når måske ikke at blive behandlet i tide…

Men denne barske virkelighed påvirker ikke regeringspartierne synderligt. De afviser alt og mener, at de offentlige sygehuse må gøre mere for at gøre arbejdspladserne så attraktive for de ansatte, at de er villige til at leve med en langt lavere løn.

Problemet er, at en operation udløser den samme betaling, hvad enten den bliver udført på et offentligt sygehus eller på et privathospital.

Men det offentlige sygehus skal med dette beløb ikke kun betale for operationer eller behandling. De skal også finansiere uddannelsen af læger og sygeplejersker, forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder.

Det er en skævvridning, som koster liv, når operationsstuerne på de offentlige sygehuse står tomme på grund af personalemangel.

Løsningen ligger lige for. Skal vi absolut leve med private sundhedsforsikringer og privathospitaler, ja, så må konkurrencen ske på lige vilkår. Eksempelvis ved at udgifterne til uddannelse og forskning ikke længere er en del af hospitalsdriften. Det vil betyde, at det offentlige kun betaler for behandlingsudgiften. Og at uddannelsesindsatsen honoreres via andre bevillinger. Det vil stille den offentlige og private sektor mere lige.

Men det løser ikke nødvendigvis det grundlæggende problem. For det danske sundhedsvæsen er udsultet gennem en lang årrække. Vi har behov for nye investeringer til både hospitaler og uddannelse af sundhedsfagligt personale. Og vi kunne passende starte med at fjerne skattefradraget for private sundhedsforsikringer og bruge pengene på et endnu bedre offentligt sundhedstilbud.

Alt andet er en dødsensfarlig strategi, der risikerer at få alt for høje omkostninger for HK’s medlemmer. Det kunne tale for, at HK indgik et strategisk samarbejde med politiske partier og andre organisationer, der også ønsker en fri adgang til såvel offentlige som private sygehuse, hvor konkurrencen sker på lige vilkår.