Ugens klumme: Sygdom er hver mands herre

Du bliver alvorligt syg og er syg i meget lang tid. Nu bliver du fyret og er samtidig langtidssygemeldt. Du er syg i mere end et år, og nu kan du heller ikke få sygedagpenge mere. Hele dit forsørgelsesgrundlag forsvinder, for du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Og er du gift eller har hus, ja, så er der heller ingen chance for at få kontanthjælp. Kort sagt rasler du lynhurtigt igennem alle masker i velfærdsstatens sikkerhedsnet.

Ulykkerne står nærmest i kø for at ramme mennesker, der er langtidssygemeldte i dag. For ved siden af en alvorlig sygdom, der truer med en kronisk udstødelse fra arbejdsmarkedet, så rammes man i dag efter 52 ugers sygdom af at man ikke kan få sygedagpenge. Det er den urimelige behandling, der uretfærdigt går ud over mennesker, der i forvejen er ramt af sygdom eller eftervirkningerne af en alvorlig ulykke.

Rigtigt mange mennesker rammes ubarmhjertigt hårdt af den gældende varighedsbegrænsning på sygedagpenge på 52 uger. Alene i HK drejer det sig om 500 medlemmer hvert år, og på landsplan er det 7000 mennesker, der skubbes ud af dagpengesystemet til en uvis fremtid.

Det er ikke værdigt for et velfærdssamfund som vores. Derfor foreslår den samlede opposition i Folketinget nu, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge fjernes, så ingen ender uden afklaring, uden job og uden et forsørgelsesgrundlag.

Jeg ved, at det ikke er nok, når vi skal tælle til 90 i Folketinget. Men jeg både håber og tror, at der også i Ny Alliance eller i et eller flere af regeringspartierne findes mennesker med et barmhjertigt og humant hjerte, der vil støtte forslaget.

Sygdom er hver mands herre hedder et gammelt mundheld. Heri ligger at sygdom er noget, som kan ramme os alle. Derfor er det også et fælles ansvar, at sikre de bedste muligheder for at langtidssyge kan vende tilbage til et normalt arbejdsliv.

Vi er alle bedst tjent med at hjælpe de mennesker, der er bragt i en meget vanskelig økonomisk og social situation. Både når vi tænker stort og samfundsøkonomisk og når vi tænker på det enkelte menneskes vel.