Foto: Tom Elowsson - 2008

Af forbundsformand Kim Simonsen

Umenneskeligt. Uanstændigt. Ubærligt.

Hver dag bringer medierne historier, der stiller alvorlige spørgsmål til vores velfærdssamfund. Men en gang imellem kan man let få det indtryk, at vi har skabt et samfund, der møder alle de borgere, der har brug for omsorg og støtte med mistillid, kontrol og udstødelse.

Lad mig give et par eksempler:

For et par uger siden bragte Radioavisen et indslag, der handlede om en cancer-ramt kvinde, der netop var blevet udskrevet fra hospital efter en operation, der havde kostet hende det ene bryst. Stingene var endnu ikke fjernet. Alligevel indkaldte Jobcentret hende nærmest med dags varsel til en samtale.

Da hun ringede for at forklare sin situation, fik hun bevilget et par dages udsættelse…

Det var en af den slags historier, hvor man siger: Det kan simpelt hen ikke være rigtigt!

Men det er jo ikke fordi, de ansatte på jobcentrene er onde. De er jo tvunget til at handle sådan. Tvunget af lovgivning vedtaget af politikerne på Christiansborg, der åbenbart er villige til at gå så vidt, at de ikke længere accepterer en sygemelding som gyldig begrundelse for at melde forfald til et møde i jobcentret. Og som heller ikke har meget til overs for de medarbejdere i kommunerne, der sættes til at administrere deres love.

Simpelt hen uanstændigt.

Det andet eksempel handler om et af vores egne medlemmer, som har været hårdt ramt af sygdom. Og som nu står over for at skulle starte i et fleksjob efter en lang genoptræningsperiode. Hun har knoklet for sig selv og ikke mindst sit barns velfærd. Og takken? Kommunen er tvunget til at standse hendes sygedagpenge, da hun helt åbenbart ikke kan vende tilbage til normal beskæftigelse. Siden oktober har hun været uden indtægter. Når man altså ser bort fra en mindre udbetaling fra en privattegnet forsikring på godt 5.000 kr. om måneden.

Når jeg hører den slags historier, bliver jeg overbevist om, at der er noget alvorligt galt med det velfærdssamfund, jeg en gang var stolt over. Der er ikke tale om enkeltstående fejl. Der er tale om noget, der minder om overgreb. Lovgivning, der ikke længere sætter hensynet til den enkelte borger i centrum. Som ikke længere handler om at give os alle de bedste muligheder for at skabe os et liv.

Men derimod lovgivning som udelukkende handler om at begrænse og forhindre alle tilløb til snyderi og bedrageri. Love der som udgangspunkt betragter os alle som potentielle socialbedragere, hvis vi på den ene eller anden måde er endt i situation, hvor vi har behov for hjælp eller støtte.

HK vil slås for at få et menneskeligt ansigt tilbage i velfærds-Danmark. Og første skridt må være at fjerne varighedsbegrænsningerne på sygedagpengene. Det vil være anstændigt og hjælpe mange mennesker gennem en svær periode af deres liv.