Alle vil have mere, men desværre vil ingen ansvarlige levere varen.
Målene står ellers klokkeklart i regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en uddannelse, at den danske folkeskole skal blive verdens bedste, og at vi bliver førende, når det gælder kompetenceopbygning af arbejdskraften. Både de økonomiske vismænd, arbejdsmarkedets organisationer og hele folketinget bakker helhjertet op om de mål.

Ambitionen burde således være, at ungdomsuddannelserne og det øvrige danske uddannelsessystem er noget vi investerer i. Som optakt til årets finanslov skrev undervisningsministeren også ganske rigtigt, at finansloven 2011 skal skabe grundlag for at ”videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik”.

Men går vi bag tallene i finansloven, får uddannelser sparekniven.
Først grønthøster man tre procent på erhvervsuddannelsernes tilskud, og så lægger man alle besparelser sammen, skal der spares knap 269 millioner kroner. Oveni kommer 350 millioner på arbejdsmarkedsuddannelser og 340 millioner på voksen- og efteruddannelser. Hertil kan så lægges næsten en halv milliard i besparelser på SU.

Når der spares tæt på 1.5 milliard kroner på uddannelser, så gambler regeringen voldsomt med fremtiden.
Konkret bliver titusinder af HK-medlemmer ramt, når regeringen skærer økonomien væk fra de kurser, som er arbejdsmarkedets foretrukne vandhul for kompetenceoprustning. Taberne bliver især de ansatte på små og mellemstore virksomheder og deres arbejdsgivere.

Regeringens nedskæringer vil ramme hårdt og undergrave fremtidens muligheder for udvikling. Efteruddannelse er en hjørnesten i det mobile og fleksible danske arbejdsmarked. Efteruddannelsen sikrer en hurtig overførsel af nye kvalifikationer, hvilket har givet grobund for vækst og omstilling blandt alle danske virksomheder.

Derfor er det vanvittigt at spare netop her, hvor tendensen internationalt er at opruste. Konsekvensen kan kun blive et dummere Danmark.