Regeringen og forligspartierne mødes torsdag til de indledende drøftelser af regeringen udspil til reform af førtidspensionen og fleksjobordningen.

Efter min mening bør partierne, som det første, stoppe den mistænkeliggørelse af fleksjobberne, som regeringens udspil desværre emmer af:

Mod bedre vidende hævder regeringen, at ressourcestærke bliver fastholdt i fleksjobordningen, selvom de ligeså godt kunne overgå til ordinær beskæftigelse. At det er de forkerte, som er i fleksjob. At mange har en uudnyttet arbejdsevne. At såkaldte økonomiske incitamenter kan få mange flere fleksjobbere til at arbejde mere eller gå tilbage i ordinært job og dermed spare statskassen for tilskudsmidler.

Regeringen har ikke tal, som underbygger påstandene. Tværtimod viser både regeringens egen undersøgelse og en undersøgelse blandt HK’s fleksjobbere, at kun et lillebitte mindretal vurderer, at de kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse. I HK’s fleksjobundersøgelse svarer kun seks ud af 905 (0,8 procent), at de kan vende tilbage til job på ordinære vilkår, hvis de får den rette støtte.

Regeringen har heller ikke hold i tallene, når det gælder en helt central del af reformen – nemlig at øge det økonomiske incitament til at gå op i ordinær arbejdstid. I dens egen undersøgelse, foretaget af Discus a/s, svarer kun tre procent, at de kan/vil arbejde mere, hvis det gav en økonomisk gevinst. Hele 92 procent afviser tanken.

Det undrer ikke mig. Folk er i fleksjob, fordi de har varigt nedsat arbejdsevne! Sådan er det desværre.

Der er mange gode grunde til at se på, hvordan vi sikrer de svageste iblandt os en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Men vejen er ikke at presse fleksjobberne til at arbejde mere, end de gør i forvejen og derudover gøre dem fattigere.

Kan vi styrke og forbedre genoptræningen efter behandling på sygehusene?

Burde vi ikke bruge revalidering og omskoling langt mere offensivt, end vi gør i dag?

Burde vi ikke igen se på varighedsbegrænsningen for sygedagpenge?

Kunne man forpligte virksomheder til også at udvise socialt ansvar, når krisen kradser?

Jo, jo, jo og atter jo. Vores velfærdssamfund samler desværre ikke i tilstrækkelig grad de mennesker op, som af den ene eller den anden grund ikke evner at fungere 100 procent på jobbet.

Den situation forværrer regeringen, hvis den får magt, som den har agt med reformen af førtidspensionen og fleksjobordningen. Folk bliver fattigere: flere på langtidskontanthjælp og flere på førtidspension.