Foto: Tom Elowsson - 2008

Af forbundsformand Kim Simonsen

Jyllands-Posten kunne i weekenden løfte lidt af sløret for arbejdsmarkedskommissionens tanker. De forestiller sig blandt andet, at den periode, hvor ledige skal kunne modtage dagpenge, kan skrues op eller ned alt efter behovet på arbejdsmarkedet.

Nu har vi historisk set ikke alt for gode erfaringer med ændringer af dagpengesystemet. Som regel går det udelukkende ud på at forringe levevilkårene for de af vores kolleger, der er så uheldige at blive sat på stand by. Ofte er ændringerne blevet styret igennem af en tyrkertro på, at hvis blot man gjorde vilkårene så ringe som overhovedet muligt, ja, så ville de formastelige – der sikkert oven i købet selv var skyld i at de blev fyret – af sig selv finde et nyt arbejde.

Men de seneste års udvikling har til gengæld også vist, at der er behov for nytænkning. Det ene øjeblik har vi masse-arbejdsløshed. Reglerne strammes og det bliver sværere for de ledige at opretholde et anstændigt leveniveau. Så går det anden vej. Og arbejdsmarkedet skriger på arbejdsplads. Men de stramme regler har en tendens til at overleve. Resultatet er et stift arbejdsmarked, hvor kun få oplever dagpengesystemet som et reelt sikkerhedsnet.

Umiddelbart virker det derfor også fornuftigt at indrette dagpengesystemet så det afspejler ledigheden. Når den er lav, kan vi sagtens leve med en kortere dagpengeperiode. Stiger ledigheden, ja, så kan vi øge periodens længde.

Men det kræver, at vi er i stand til at skabe en højere grad af sikkerhed end i dag.

Først og fremmest skal vi have sikkerhed for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter, kan finde en måde at regulere dagpengeperioden på, så det ikke bliver ideologiske principudmeldinger eller det aktuelle politiske styrkeforhold, der bliver afgørende.

Lønmodtagerne skal have sikkerhed for, at dagpengeperioden rent faktisk også bliver forlænget, hvis ledigheden stiger.

Men man kunne også forestille sig, at der var andre skruer, der kunne justeres på. I perioder med lav ledighed og deraf følgende kortere dagpengeperiode, kunne a-kassekontingentet følge med ned, så det blev billigere at være medlem.

Og endelig kunne der være behov for at sikre, at dagpengeniveauet i højere grad afspejlede den enkeltes reelle løn. Hvis lønmodtagerne skal levere en øget fleksibilitet, er der også en pris at betale.

Set fra HK’s synspunkt ser det ud til, at Arbejdsmarkedskommissionens arbejde kan udløse en række spændende diskussioner. Og HK er parat til at deltage i arbejdet med at skabe et nyt intelligent dagpengesystem.