Foto: Tom Elowsson - 2008

Af forbundsformand Kim Simonsen

Jeg tror egentlig mange af os sidder med en oplevelse af, at finanskrisen kom som en tyv om natten. Prøv lige at tænke et år tilbage i tiden. Da vi kom tilbage fra sommerferien ’08 diskuterede vi mangel på arbejdskraft, og hvordan vi kunne tiltrække endnu flere øst-arbejdere. Men så blev vi overfaldet af krisen og vi har måttet se på, at regeringen hev den ene milliard op af lommen efter den anden for at hjælpe bankerne.

Danskerne blev sågar også oversvømmet med penge til lidt ekstra ferie eller nye køkkener for at holde omsætningen oppe. Men i al stilfærdighed har vi så kunnet se ledigheden vokse med fem-seks tusinde nye arbejdsløse gennem hele 2009. Og selv ikke regeringens såkaldte minipakke ser ud til at blive et effektivt værn mod den stigende ledighed.

Og desværre er finanskrisen ikke overstået endnu. Selv ikke udsigten til en kraftigt stigende ledighed kan få regeringen ud af startblokken. Passivitet og en ensidig fokus på arbejdsgivernes økonomiske situation er det, der kendetegner regeringens gøren og laden. For ingen af de milliarder, vi har postet i bankerne har formået at skabe nye arbejdspladser. Der for taler vi nu om en jobkrise. Ikke fordi ledigheden er alarmerende. I hvert fald ikke set fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Men når antallet af arbejdsløse nu er over 100.000 og fortsat stigende, ja, burde man vel kunne forvente en vis indsats.

Under alle omstændigheder burde alarmklokkerne kime hos Lars Løkke Rasmussen. Når selv storkapitalens talerør – dagbladet Børsen – bruger ord som jobkrise og efterlyser en målrettet indsats, der gør os klar til at tage fat igen den dag, finanskrisen klinger af igen, ja, så er det på høje tide, at der bliver gjort noget.

Og naturligvis er der meget, vi kan gøre. HK har sammen med en række erhvervsfolk og organisationer udarbejdet et helt katalog med forslag, der kunne styrke Danmark efter krisen. Det handler i høj grad om uddannelse og identifikation af nye vækstbrancher, som kan sikre os en god indtjening, når hjulene igen begynder at rulle. Det handler også om nye offentlige investeringer i jernbaner, broer, sygehuse og så videre.

Det er nu, der skal sættes ind. Vi kom fra en situation med mangel på arbejdskraft til nu over 100.000 ledige. Derfor er udgangspunktet bedre end i 80’erne. Men der er ikke desto mindre behov for en massiv indsats her og nu.

Ikke mindst fordi der er tale om rigtige mennesker af kød og blod. Ledigheden er ikke bare en eller anden mere eller mindre tilfældig talstørrelse, der omtales i tv-avisen en gang om måneden, når de nye ledighedstal offentliggøres.

Så man må håbe, at Lars Løkke Rasmussen snart begynder at lytte lidt til de mange gode råd, han får fra HK, arbejdsgiverne og store dele af Folketinget. Gode råd, der fortæller ham, at det er nu, vi skal have arbejdstøjet på.