Foto: Tom Elowsson - 2008

Af forbundsformand Kim Simonsen

”Jobcentrene lever ikke op til lovkravene!” ”Rådighedsforpligtelsen bliver ikke vurderet!”

Der bliver skudt med skarpt fra Folketingets vagthunde, når de vurderer kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagerne. Rigsrevisionen har naturligvis også til opgave at sikre, at landets love bliver overholdt, og at de offentlige midler bliver brugt hensigtsmæssigt.

I klart sprog beskylder Rigsrevisionen kommunerne for at holde hånden over kontanthjælpsmodtagere, der ikke i tilstrækkelig grad bliver sendt i aktivering eller får tjekket deres rådighedsforpligtelse.

Umiddelbart kunne det se ud som om jobcentrene og de ansatte dér får én over nakken. Men det ville være ualmindeligt firkantet og ude af takt med virkeligheden.

Naturligvis er det problematisk, at kontanthjælpsmodtagere ikke får de tilbud om uddannelse, jobtræning og jobtilbud, som lovgivningen foreskriver. Det er faktisk en ret, som man tilsidesætter.

Men dét Rigsrevisorerne brokker sig over, er jo grundlæggende, at kommunerne ikke pisker kontanthjælpsmodtagerne nær så hårdt, som flertallet i Folketinget ønsker det. Det er jo trods alt regeringen og Dansk Folkeparti, der laver mere eller mindre fornuftige regler, begrænsninger og kontrolforanstaltninger hagle ned over kontanthjælpsmodtagerne. Alt sammen for at sikre, at der ikke er nogle smuthuller, som man kan gemme sig i. For det værste vi kan forestille os i dagens Danmark er, at vi via skatten er med til at betale kontanthjælp til folk, der ikke er berettiget til det – eller som opfører sig anderledes end alle os andre, der naturligvis arbejder og betaler skat.

Kommunerne og de kommunale jobcentre får på puklen - og dermed de ansatte - fordi de mener, at to ud af tre kontanthjælpsmodtagere ikke er klar til at tage et job.

Men det er jo grundlæggende regeringen, der har et problem, som de ikke tager ansvar for at finde løsninger på. For det er dem, der har vedtaget et lovkompleks, der betyder, at de ansatte i jobcentrene må bruge op til 80 procent af arbejdstiden på at kontrollere folk.

Det er en gold og uproduktiv kontrol, der sluger de ressourcer, der burde være brugt til at hjælpe folk på kontanthjælp tilbage til et aktivt arbejdsliv. Det kan handle om uddannelse, jobtræningsforløb, mentorer og personlige støtte til igen at kunne overskue et arbejdsliv. Det handler om at udnytte den professionalisme og det engagement, som medarbejderne i jobcentrene er besiddelse af.

Desværre har Rigsrevisionen kun til opgave at vurdere om en given lov bliver overholdt. Ikke hvordan den kunne være bedre. Der er det ekstra ærgerligt, at Rigsrevisorerne kun har fantasi til at foreslå yderligere kontrol og flere statslige tilsyn. Det vil fjerne endnu flere ressourcer og gøre sagsbunkerne større.

Især i en tid hvor arbejdsløsheden atter stiger, er der ekstra god grund til at gå andre veje end kontrolvejen. For vejen tilbage til arbejdsmarkedet er blevet længere.