Ugens klumme: Langtidsaktivering er ikke løsningen

I fredags meddelte beskæftigelsesministeren, at hun vil undersøge, hvad der sker ude i samfundet og justerer indsatsen for ledige. Men jeg kan i min hverdag tydeligt se og høre, hvad der sker: Arbejdsløsheden er det højeste siden 2006 med langt over 120.000 ledige, og særligt køen af langtidsarbejdsløse vokser hastigt i jobcentrene.

Nu skal der sættes rigtigt og intelligent ind for, at vi får et konkret udbytte af den uheldige situation, for så kan vi vende udviklingen til noget bedre og fremadrettet.

Her hjælper det ikke at vi har en beskæftigelsespolitik med meget stramme regler med et snævert og entydige fokus på aktivering. I dag har vi ikke en uddannelsespligt, men du har pligt til aktivering for at bevare retten til dagpenge.

Derfor udsættes mange kvalificerede ledige for et aktiveringscirkus uden mening. Den tendens bliver forstærket når mange opgaver i dag er udliciteret til private aktører, der ikke uddanner ledige, men kun aktiverer dem pr. rutine efter en skemalagt betalingsmodel.

Private aktører mister penge, hvis de ledige uddannes, og derfor fyrer de private firmaer i stedet korte indtægtsgivende standardkurser af igen og igen. Her lærer den ledige at åbne computeren, koble sig på Jobnet og skrive et cv. Mange private aktører virker, som om det stadig er højkonjunktur, hvor alle ledige blot kan vendes i døren med et kort jobsøgningskursus.
Aktiveringen sker på trods af, at en ledig HK’er måske har haft et kompetent arbejde, omgivet af teknologi, avancerede webtjenester og andre netværktøjer. Hun er måske superbruger og skal ikke opdateres eller have et skrivekursus.
Løsningen er derfor en intelligent jobrotation i samfundet. Mange ude på arbejdsmarkedet trænger til at efteruddanne sig. Her kunne ledige passe deres job, mens de uddanner sig. På den måde kan ledige sættes i vikararbejde, mens vi videreuddanner dem, der er i arbejde.
Det er der fremtid i for både den ledige og for hele samfundet