Foto: Tom Elowsson - 2008

Af forbundsformand Kim Simonsen

Om et par uger vil Danmarks Statistik udsende en pressemeddelelse om arbejdsløsheden. Men allerede nu tør jeg godt spå om indholdet: Der vil være endnu flere, der har mistet jobbet. Og alt for mange af dem vil være unge under 24 år.

Det kan godt være, at økonomer og politikere får et særligt kick ud af at diskutere om krisen snart er overstået eller om det værste allerede er overstået.

Men det er og bliver en noget akademisk diskussion. Noget snik-snak. For uanset om pilen peger den ene eller anden vej, så er én ting sikker: Ledigheden stiger måned for måned. Og stadig flere HK’ere mister jobbet. Mere end 7.700 HK-medlemmer står nu uden arbejde.

Det er selvfølgelig slemt nok i sig selv. Men det værste er næsten, at det især er de unge, der må betale prisen for krisen.

I Østjylland og på Fyn er mere end 10 procent af de unge uden arbejde.

Måske det var på tide, at politikerne begyndte at interessere sig lidt for, hvordan vi bedst kan beskytte almindelige mennesker mod finanskrisen.

I Norge har man gennemført en omfattende hjælpepakke, der var designet med særlig fokus på en høj beskæftigelse. Måske var det derfor, at nordmændene valgte at give Arbejderpartiet fire år til ved magten.

Under alle omstændigheder er de norske erfaringer noget, vi kunne lære af. Her har man netop ønsket at bekæmpe ledigheden.

Vi har også et stort behov for en sammenhængende og fremadrettet indsats herhjemme. Det handler om en jobpakke, så vi bedst muligt understøtter beskæftigelsen. Det handler om en uddannelsespakke, så de unge rent faktisk får mulighed for at færdiggøre deres uddannelser.

Netop en sammenhængende uddannelsespolitik ville om noget have indflydelse på ungdomsledigheden. For når det er umuligt for eleverne på erhvervsuddannelserne at opstøve en praktikplads, er alternativet alt for ofte dagpenge eller kontanthjælp.

Regeringen har indset, at den står med et kæmpeproblem på hænderne. For hvis ungdomsledigheden bider sig fast, og det heller ikke er muligt at gennemføre sin uddannelse, ja, så risikerer vi, at skulle betale af på krisen i årtier. Men der sker bare ikke nok. Det er ikke nok at dræne lønmodtagernes feriefond og bruge pengene på ekstra praktikpladser. Men det er for sent. Og det hjælper ikke dem, der allerede nu er havnet i praktikpladsfælden.

Der er ganske enkelt behov for en massiv indsats her og nu, hvis ikke vi skal tabe en hel generation på gulvet.

Vi vil have norske tilstande – og det skal være nu!