Du er her: hk.dk > Nyheder > HK mener > Ledighed og ansættelse > Unges klumme: Dagpengesystemet er til for de lediges skyld, ikke for statens!



Unges klumme: Dagpengesystemet er til for de lediges skyld, ikke for statens!

Det er på tide at underkaste systemet omkring vores arbejdsløse et grundigt eftersyn, skriver forbundsformand i HK, Kim Simonsen.

Det er på tide at underkaste systemet omkring vores arbejdsløse et grundigt eftersyn!

En stor gruppe af HK’s 15.000 ledige og aktiverede medlemmer oplever desværre ikke støtte fra dagpengesystemet i deres svære situation. De melder om et system præget af mistillid og kontrol. De oplever aktivering for aktiveringens egen skyld - tidsspilde og ikke til hjælp for de ledige. Det viser en stor undersøgelse blandt HK’s ledige og aktiverede medlemmer, som HK har udført.

Bort fra det meget ubehagelige break i ens liv, det er at miste arbejdet, oplever mange heldigvis også, at de bliver hjulpet i deres ledighed. Måske ikke så tit til nyt job. Men ellers i én eller anden form for aktivering, som giver dem nye kompetencer og nyt mod i kampen for at komme tilbage i job.

Jobsøgningskurser er ikke løsningen

Det ligger det mig og HK meget på sinde, at vi bruger HK’s mange og dygtige medlemmer, som arbejder i jobcentrene, i a-kassen og hos aktørerne, til det de faktisk er uddannet til - nemlig at hjælpe ledige i job. I stedet bliver de sandet til med bureaukratiske kontrolkrav.

Det ligger os ligeledes meget på sinde, at HK’s 15.000 ledige og aktiverede medlemmer får på den bedste service, vi kan skaffe dem. Og den får mange af dem desværre ikke i dag.

Noget kunne tyde på, at dagpengesystemet med a-kasser, jobcentre og private aktører i løbet af højkonjunkturen har udviklet sig fra at være til for de lediges skyld til at være til for statens skyld. Og forholder det sig faktisk sådan, er det på tide at bremse op.

Vi må ikke glemme, at systemet er der for at hjælpe de arbejdsløse tilbage i job. Det er den altoverskyggende hovedopgave. Og her er dødssyge jobsøgningskurser, nyttesløse cv’er på nettet eller aktivering i udsigtsløse, offentlige tilskudsjob ikke løsningen.

Vi ved, hvad der virker bedst

Vi ved, hvad der virker bedst. De instrumenter skal vi selvfølgelig tage i brug. Job i den private sektor med løntilskud er den aktiveringsform, der bringer de ledige tættest på ordinært arbejde. Næstbedst er kurser og efteruddannelse. Også de seks ugers uddannelse i begyndelsen af ledigheden scorer højt – mange får desværre bare ikke tilbuddet.

Hvorfor er det lige, at præcis de to slags aktiveringer, som vi ved virker, er klart mindst i brug? Hvorfor er systemet så fokuseret på nytteløse cv’er på nettet. Hvorfor er systemet storforbruger af jobsøgningskurser og løntilskudsjob i det offentlige, når alle ved, de ikke hjælper en døjt?

Sidst men ikke mindst, hvorfor skal vores ledige mødes af mistillid, når det, de har brug for, er en hjælpende hånd?

Heldigvis kan den økonomiske situation vende sig igen og arbejdsløsheden falde. Tallene for ledigheden i januar måned giver anledning til meget forsigtig optimisme. Heldigvis, hvis det holder. For reglerne for ledige er ikke indrettet til massearbejdsløshed. Det er på tide med et 100.000 kilometers eftersyn af dagpengesystemet.

Kommentér artiklen

Vi lever i et statsstyret land - ikke folkestyret. Politikere er, for de flestes vedkommende styret af 2 "ting" - frygt for alt nyt og fremmed samt frygten for at miste magten (ligesom de fleste m...

Som chefkonsulent i Ingeniørernes A-kasse (IAK) har jeg daglig samtaler med ledige ingeniører, og jeg er rystet over de historier, som jeg og mine kolleger hører om aktivering hos jobcentrene eller...

Hvor er det dog sandt - det er lige i øjet det du skriver. Tanken kunne jo også være at ledige kunne få småjobs med vedvarende supplerende dagpenge. I yderkantsområderne vil det jo være en kæmpe hj...

Ja, ikke nok med at Regeringen/Folketinget frådser med skatteydernes midler ved at parkere de ledige hos nogle useriøse plattenslagerfirmaer som ikke bringer de ledige nærmere et ordinært job, men...

Den bedste til at vide hvordan man igen kommer i arbejde er den arbejdsløse selv. Istedet for højere grad af involvering af den ledige oplever jeg at folk i jobcentret og evt. beskæftigelsesanken...

Enig med Kim Simonsen. Jeg er også parkeret hos en af disse såkaldte "andre aktører", hvor man dagen lang skal høre på klicheer og banaliteter fra en halvstuderet såkaldt coach, istedet for at få t...

Oprettet: 24.03.10, kl. 10.55

Redigeret: 13.01.11, kl. 12.40 af Kirsten Marie Juel Jensen


Ophavsret

Udgivet <24.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.