Stramninger er ikke løsningen

Af Næstformand Karin Bancsi
Regeringen og Dansk Folkeparti har formået at lægge et røgslør ud over den danske udlændingepolitik. Først kendte EF-domstolen de danske regler for værende i strid mod EU-retten. Og i stedet for at acceptere det, valgte man en taktik, der slet og ret går ud på at kalde tingene ved et andet navn.

For ånden i den nye udlændinge-aftale, som regeringen er blevet påtvunget af Dansk Folkeparti for at bevare regeringsmagten, rummer fortsat mange uhyrligheder. Og den er designet, så den både tilfredsstiller EU og Dansk Folkepartis modvilje mod at leve op til almindelig menneskelig anstændighed.

For nok kommer man en række danske statsborgere i møde, som indtil videre har måttet leve i eksil i udlandet.

Men samtidig har man gennemført en lang række initiativer som udelukkende er født af mistillid til de ulykker, som folk med et lidt fremmedklingende navn kunne finde på at afstedkomme i Danmark.

Aftalen indeholder blandt andet en stramning af den såkaldte 300 timers regel, så man nu kræver 450 timers arbejde inden for 24 måneder for at kunne oppebære kontanthjælp. En skærpelse af indfødsretsprøven så ikke en gang danske gymnasieelever kan bestå den. Og en lang række andre krav, som kun har til formål at intimidere udlændinge. De skal slet og ret skræmmes fra at bosætte sig i Danmark.

Det er muligt, at vi nu overholder EU-retten. Men det er ikke kønt at se på.

Især bliver det en anelse patetisk, når regeringen selv fortæller, at det vigtigste samfundsproblem, vi står over for, er manglen på arbejdskraft.

Ærligt talt! Hvis det var hovedproblemet, virker det ikke særligt fornuftigt at gøre det ekstra svært at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Især ikke når vi lige på den anden side af Øresund har en række danske statsborgere siddende i eksil.

HK har i den forløbne uge foreslået en aktiv politik, som vil kunne skaffe 45.000 flere i arbejde. Det kan ske via en ret og pligt til uddannelse. En indsats, der skal rettes mod de 30-50-årige nydanskere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Ved at tilbyde dem danskundervisning og uddannelse svarende til en ungdomsuddannelse, bliver de interessant for arbejdspladserne. Et løsningsforslag, der vakte begejstring på Christiansborg. Men hvad skete der så allerede dagen efter?

Jo, da valgte regeringen og Dansk Folkeparti i stedet at gøre problemerne større. HK vil derfor forstærke sit arbejde for at få selv Anders, Lene og Pia til at forstå, at vi alle er en del af løsningen. Det gælder naturligvis også dem selv. I hvert fald så længe de sidder solidt på flertallet i folketinget. Første skridt må handle om ikke at gøre problemerne større end de allerede er.