Kvinder og mænd er slet ikke i nærheden af at være stillet lige i Danmark. Vi har væsentlig færre kvinder i selskabsbestyrelser, i kommunalbestyrelser, i folketinget, på chef-niveau og som professorer, end resten af norden.

Vi har ikke oplevet en positiv udvikling i det sidste årti, hvor intet har rykket sig. Heller intet tyder på, at den siddende borgerlige regering, vil tage initiativ til at ændre på den skæve struktur.
Når vi så vil starte en væsentlig samfundsdebat om kvoter, ender det på et banalt niveau med udsagn som: ligestilling vil nedlægge AP Møller, de danske kvinder er ikke kompetente og uddannede nok eller endnu værre; kvinder gider slet ikke, de vil hellere passe børn og hjem.

Alt sammen vås, når vi ser på, hvor veluddannede og aktive de danske kvinder er på arbejdsmarkedet. Hverken den offentlige sektor eller det private erhvervsliv kunne overleve uden kvindernes effektive medvirken.

I HK er vi slet ikke i tvivl. Danmark kan ikke være bekendt at tabe i kampen om ligestilling, hver gang vi sammenligner os med vores nordiske naboer.
HK går derfor ind for, at vi får indført en model, som har haft stor succes i Norge. Nemlig at indføre kønskvotering, så alle børsnoterede selskaber skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen.
Norge og Sverige har med stor succes brugt kvoter til at fremme ligestilling. Det har overhovedet ikke givet problemer at finde de velkvalificerede kvinder. Samtidig har det skabt gode resultater på bundlinjen, og mange medarbejdere fremhæver et væsentligt bedre og udviklende arbejdsmiljø med en kvindelig ledelse.

At kvoter kan fremme kvinders rettigheder, og at kvoter er et fornuftigt middel, er der bred enighed om i de øvrige nordiske lande. Kun i Danmark skydes det ned af følelsesmæssige og irrationelle argumenter.
Sjovt nok eksisterer der kvoter mange steder i samfundet. For det er aldrig et problem, når der er kvoter for mænd til for eksempel dyrlæge- og medicinstudiet. I mange børnehaver, skoler og institutioner søger man bevidst efter mænd. Ingen har råbt højt i den anledning, for det er naturligt at sikre mangfoldigheden.
Kun når det handler om magten, er der problemer med kvoter. Problemet er, at vi aldrig når til at drøfte, hvordan man kan arbejde med kvoter på en nuanceret måde. Det drukner i følelsesladede argumenter og sort snak, der umuliggør en nødvendig udvikling.
Trist for samfundet, trist for kvinder og trist for alle os, der vil gøre det bedre.