Du er her: hk.dk > Nyheder > HK mener > Økonomi og velfærd > Ugens klumme: De svageste rammes urimeligt hårdt af ny spareplan



Ugens klumme: De svageste rammes urimeligt hårdt af ny spareplan

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en spareplan helt uden perspektiver. De fattigste i samfundet får lov at betale regningen og der spares på voksenuddannelser. Samtidig er der lavet en arbejdsmarkedsreform uden dialog med arbejdsmarkedets parter, skriver Kim Simonsen.

Regeringens plan rammer skævt. Dette har absolut intet med genopretning at gøre - det er en spareplan, hvor de svageste skal betale den fulde pris. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at reducere dagpengeperioden fra fire til to år, hvilket er en rendyrket trusselspolitik overfor de ledige.

De borgerlige skærer i dagpengeperioden, men de gør intet for at gøre det nemmere at komme i arbejde eller for at øge kvaliteten i aktivering. Vi må håbe for kommende langtidsledige, at de er singler, bor billigt og ikke har børn.
For der bliver ikke mange penge at leve for.

Regeringen og Dansk Folkeparti er også blevet enige om at sætte loft over børnefamilieydelsen, så en familie maximalt kan modtage 30.000 kroner. Alle tiltagene rammer ensidigt de lave indkomster. De højeste indkomster skal ikke være med til at betale, de får bare ikke de skattelettelser, de var stillet i udsigt, før om et par år. Men yde til økonomisk genopretning – det gør de højtlønnede slet ikke.

Helt perspektivløse virker de mange besparelser på uddannelsesområdet, hvor både erhvervsuddannelser og produktionsskoler skal holde for, så det rammer de svageste unge. Samtidig bliver det endnu sværere at efteruddanne sig, når brugerbetalingen igen skrues op for både ufaglærte og faglærte. Pakken gør simpelthen Danmark dummere.

Finansministeren og Pia har valgt at spare på alle de områder, der ikke er deres hjerteblod. Derfor skal skattefradraget på fagforeningskontingentet sænkes, så det bliver dyrere at organisere sig.
Igen er det kun arbejdstagersiden, der bliver ramt, mens arbejdsgiversidens skattefradrag ikke bliver berørt. Det er et angreb på den danske model, og et klokkeklart løftebrud fra finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Arbejdsmarkedsreformer, som at beskære dagpengeperioden, hører til under den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter tages med i forhandlinger.
De arbejdsløse – og for den sags skyld også dem, der er i arbejde, har ret til at have en advokat siddende med ved bordet. Jeg håber derfor at vælgerne vil huske og straffe regeringen.

Kommentér artiklen

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/02/171625.htm ------ Der er ingen grænser for galskaben fra denne regering side! Nu skal kræftsyge også til samtale på det lokale Jobcenter medens de har s...

Forsikringer koster.... betal dem selv - uden fradrag. Der er da for pokker heller ikke fradragsret på husforsikringer. Og: man behøver ikke være medlem af fagforeningen for at være dækket ind i...

http://avisen.dk/ledige-ikke-klar-til-opsvinget_127787.aspx --- Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen, erkender nu også at Jobcentrene ikke fungerer og a...

Har været på arbejdsmarkedet i 31 år og blev et offer for krisen. Nu står jeg i den uheldige situation for første gang i mit liv som dagpengemodtager på 8. måned. Jeg har søgt rigtig mange jobs og...

http://avisen.dk/fire-gange-paa-samme-jobkursus_127770.aspx - Disse Jobcentre viser mere og mere hvor overflødige og tåbelige de er! Tidligere undersøgelse har vist at både A-kasserne og de ledige...

HK er ikke et politisk parti, og vi støtter ikke én bestemt partifarve frem for en anden. At vi lige nu hælder mest mod S-SF betyder ikke, at vi har ”giftet os” eller indgået en ”ubrydelig pagt...

Kim Simonsen.... Hvor var jeg ked af din optræden på TV overfor FOA-formanden søndag aften ! Tror sørme jeg må lede efter en gul fagforening, for de vil sikkert ikke optage mig i FOA?? Tænk at vær...

http://www.fyens.dk/article/1612013:Dagens-leder-fra-Fyens-Stiftstidende--Respekti-aktiveringen Endnu en hård krtitik af VKO og Jobcentrene for deres arbejdsmarkedspolitik og meningsløse aktiver...

http://www.fyens.dk/article/1611478:Dagens-leder-fra-Fyns-Amts-Avis–Nonsens-kurseri-aktivering Som det fremgår af ovennævnte link har den borgerlige Fyns Amts Avis heller ikke meget tilovers f...

Hej Per Valter Du har ret i at nedsættelse af fadraget kun rammer dit fagforeningskontingent. Her kan du læse mere: http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsarkiv/maj_2010/faglig_bistand_bliver_dyrere

Det absurde er jo at denne VKO-regering og dens inkompetente beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, bruger et milliardbeløb om året på at parkere erfarne mennesker som er blevet ledige på tåbelige...

Jeg er lidt usikker på hvad det vil betyde for mig. Jeg betaler jo både efterlønsbidrag, faglig kontingent samt a-kasse. Er det kun på det faglige kontingent jeg bliver forringet,

I dag kan vi læse at der iflg. en arbejdskraftundersøgelse reelt er 230.000 ledige i Danmark og at ledigheden er steget med 50% det sidste år! Hvor vil VKO finde jobs til dem i en tid med historisk...

Hej Det er med stor vrede jeg hører at dagpenge perioden halveres til 2 år og jeg mener virkelig ikke at vi skal finde os i det. Jeg lever selv i et udkantsområde hvor der forsat er stor ledighed...

Nu er det ihvertfald en kendsgerning at Venstre og især DF endnu engang har løjet for sine vælgere! DF har ført sig frem med at være Danmarks arbejderparti og et socialt ansvarligt parti og nu slår...

Oprettet: 25.05.10, kl. 13.43

Redigeret: 25.05.10, kl. 14.22 af Kim Simonsen


Ophavsret

Udgivet <25.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.