Af forbundsformand Kim Simonsen
Danskerne skriger på nogen, der kan vise os en farbar vej gennem krisen. Dagligt får vi tudet ørene fulde af negative historier i medierne om omfanget af den finansielle krise, økonomerne konkurrerer indbyrdes om, hvem der mon kan sætte det højeste tal på den ledighed, vi kan forvente.

Ingen tvivl om, at mange havde set frem til, at Lars Løkke Rasmussen efter at være placeret i statsminister-stolen ville træde i karakter og bruge sin tiltrædelsestale i Folketinget til at trække Danmark op af det politiske hængedynd, som lammet regeringen i alle de måneder, hvor den nyudnævnte Nato-generalsekretær rejste rundt i verdenen for at sikre sig et nyt job.

Men de blev skuffet. For vores nye statsminister valgte at fortsætte den hidtidige strategi: Ingen handling, der kan afbøde krisen. Ingen ekstraordinære investeringer i kollektiv trafik eller
grøn teknologi. Kun en grænseløs kynisme, hvor budskabet til danskerne er: ”Det er godt nok ærgerligt, at så mange bliver arbejdsløse. Men vi følger situationen nøje!”

Løkke har sat sig i statsministerstolen uden et politisk projekt. I hvert fald har han ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvordan vi bedst hjælper de 1.000 – 1.500 danskere, der mister deres job hver eneste måned.

Mon ikke vi indtil videre kan konstatere, at det politiske projekt for vores nye statsminister og Venstre udelukkende har bestået i at fastholde regeringsmagten?

Regeringen satser benhårdt på, at deres gaveregn til boligejerne og næste års skattelettelser til de rige, vil løse problemerne. Det vil de næppe.

Derfor skal der handles allerede nu. Det er nu, vi har behov for at sætte gang i en aktiv beskæftigelsespolitik via en effektiv vækstpakke. Det jo lige her og nu, at folk bliver afskediget. Vi må og skal finde løsningerne på de problemer, som den internationale finanskrise betyder for det danske samfund.

Men Lars Løkkes Rasmussens laden-stå-til-mens-vi-holder-øje-med-udviklingen-kurs risikerer vi ganske enkelt at spilde et helt års politisk arbejde. Vi forpasser muligheden for at tilpasse det danske samfund til tiden efter krisen.

I stedet bruger regeringspartierne tiden på at positionere sig selv bedst muligt til næste valg.

Men mon ikke vælgerne vil huske både bilagsroderiet, jagtrejser, dyre flyveture med privatfly, for ikke at tale om roderiet omkring multimedieskatten, den stigende arbejdsløshed og alle de andre negative sager, som klæber sig til regeringen…

Måske det ikke havde været så tosset med et valg, der kunne rense luften på Christiansborg…