Medlemmerne har spurgt, økonomerne har spurgt, regeringen har også spurgt og senest har de radikale spurgt: Hvordan vil Socialdemokraterne, SF og fagbevægelsen skaffe 15 milliarder kroner?
Lad det være sagt med det samme: fagbevægelsen kan ikke løfte opgaven alene, men vi har flere konstruktive bud på holdbare løsninger.

Det enkle svar er nemlig, at det skal vi finde ud af i dialog med medlemmerne, arbejdsgivere og en kommende ny regering, når vi bliver inviteret til trepartsforhandlinger. Sådan er den danske model.
Et mere dækkende og væsentligt mere kompliceret svar er, at vi har rigtigt mange muligheder og idéer. Nye løsninger der, hver især og særligt i kombination, kan give væsentlige produktivitetsforbedringer og åbne op for et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Den danske fagbevægelse står ved, at vi har sagt ja til ansvaret med at skaffe de 15 milliarder. I denne uge stod jeg sammen med mange titusinder på slotspladsen. Vi demonstrerede, at vi samlet står ved ansvaret for at sikre den danske økonomi i årene frem.Vel og mærke på en solidarisk måde, hvor vi i fællesskab sikre, at studerende, børnefamilier, ledige og ældre ikke straffes, og sættes til at samle Lars Løkkes kriseregninger op.

De mange milliarder skal findes ved at vi producerer mere og arbejder smartere. Først og fremmest skal de ledige have et job og mulighed for at bidrage. Der er jo ingen grund til at hæve arbejdstiden, når vi har langt over hundredetusinde ledige.
Bagefter er der en lang række fornuftige tiltag, der kan bringe arbejdstiden op. Vi skal arbejde med sygefravær, arbejdsmiljø og trivsel. Her kan vi hente op til tyve procent forbedringer af produktivitet og arbejdstid.

Først når disse muligheder er helt udtømt kan vi kigge på en øget arbejdstid, som kan udmøntes på mange måder.
Vi kan arbejde på, at få flere deltids-ansatte op på fuld tid, at få flere til at arbejde i stedet for at holde fri gennem f.eks. fritvalgs-kontoen i nogle overenskomster og tillade, at folk ikke afspadserer overtid, men arbejder mere og får mere i løn.

Reformerne kommer, det tør jeg godt love nu. For hvis der er nogle der har og kan reformere det danske samfund, så er det fagbevægelsen. Men reformer og væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet kommer først, når HK gennem en grundig og omfattende dialog med medlemmerne har afklaret hvilke værktøjer, vi først trækker op af arbejdsmarkedets store værktøjskasse.

Sådan virker den danske model og det skal vi altid tage udgangspunkt i. Modsat regeringen vil fagbevægelsen ikke reformere verden alene med et snævert flertal. Vi vil reformere og udvikle arbejdsmarkedet i dialog og samarbejde med medlemmerne, arbejdsgivere, regering, folketing og resten af fagbevægelsen.