I 1980’erne var der næsten ingen grænser for de initiativer politikerne på Christiansborg var villig til at tage for at bekæmpe den økonomiske krise og arbejdsløshedstal, der bare voksede og voksede. Der blev indført efterløn, børnepasningsorlov og ikke mindst uddannelsesorlov.

Nu viser en ny Capacent-Epinionmåling gennemført HK, at danskerne igen er villig til at investere i uddannelse. Også selv om det betyder en nedgang i lønnen. Hele 15 pct. af danskerne var nemlig villig til, at tage uddannelsesorlov på dagpenge, hvis det var muligt.

Det er især lønmodtagere med en hustandsindtægt under 400.000 kr., der er villige til at tage uddannelsesorlov og acceptere den følgende lavere indkomst. Men undersøgelsen, der er baseret på 1.487 interviews, viser også, at hele 81 procent af danskerne er indstillet på at lade ledige tage kompetencegivende uddannelser på dagpenge.

- Tallene viser, at danskerne har forstået at uddannelse er et af midlerne til at bringe os sikkert gennem krisen. Vi står med en historisk mulighed for at få opkvalificeret arbejdsstyrken, så vi er bedre rustet til at tage fat, når krisen klinger af, siger HK’s forbundsformand Kim Simonsen.

HK-uddannelsesforslag
Uddannelse er HK-hjerteblod. Og fredag præsenterer HK derfor tre konkrete løsningsforslag, der skal øge uddannelsesaktiviteterne. De handler om:

• Bedre grunduddannelser og genindførsel af skolepraktik
• Afskaf brugerbetaling på videregående uddannelser
• Lettere adgang til videreuddannelse
• Afskaf begrænsningerne i lediges adgang til kompetenceudvikling

HK præsenterer sine forslag på en konference fredag, hvor forbundet har sat erhvervsliv, organisationer og politikere stævne for at finde løsninger, der kan bringe Danmark sikkert gennem krisen.

- Vi har ikke alle de løsninger, der er behov for. Derfor har vi inviteret danskerne og en lang række kloge mennesker til konferencen. Mere end 1.500 danskere har allerede via vores hjemmeside skrevet deres forslag ned og sendt dem til os. Derfor håber vi, at vi via konferencen er i stand til at levere et helt katalog af løsninger, som vi vil præsentere for regering og Folketing. Og uddannelsesforslagene er så HK’s bidrag, siger forbundsformand Kim Simonsen.

Bedre erhvervsuddannelser. HK vil sikre de unge uddannelse med en uddannelsesgaranti gennem praktikcentre.

• Skolepraktikken genetableres nu på alle erhvervsuddannelser.
• På længere sigt skal der etableres praktikcentre, og der skal afsættes midler til forsøg med nye praktikcenterformer. Der skal være tale om centre, der også kan bruges af elever på de korte videregående uddannelser.

Mere uddannelse til voksne. Det skal være gratis at få adgang til videregående uddannelse.

• Flere voksne skal have en videregående uddannelse; derfor skal det være gratis at få adgang til videreuddannelse . HK foreslår at afskaffe brugerbetalingen i videreuddannelsessystemet for voksne. Det betyder, at lov om Åben uddannelse skal ændres, så brugerbetalingen afskaffes, og der afsættes midler til at dække dette på Finansloven.

Det skal være lettere for voksne at få adgang til videreuddannelse.

• Afskaf adgangskrav i voksenuddannelsessystemet og erstat dem af vejledende adgangsforudsætninger.
• Obligatorisk realkompetencevurdering for alle studerende, der søger optagelse på voksenuddannelserne.
• HK foreslår, at man i stedet for adgangskrav informerer ansøgerne om, hvilke kvalifikationer man mener, at ansøgerne bør have, for at de forventes at kunne gennemføre uddannelsen. Altså at man dropper kravene til ansøgerne og i stedet vejleder dem. Så er det ansøgernes eget ansvar, om de har forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen.

Her og nu – hellere uddannelse end ledighed.

• Bedre mulighed for jobrotation, bl.a. ved at lempe på kravet om, hvor længe man skal have været ledig.
• Flere muligheder for ledige til at kunne gennemføre en systematisk kompetenceudvikling. Den nuværende 6-ugers grænse skal ophæves.
• En genindførelse af uddannelsesorloven, eventuelt tidsbegrænsning.