Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > April 2011 > Din guide til 1. maj



Din guide til 1. maj

På søndag er det 1. maj – Arbejderbevægelsens internationale kampdag. Her får du en guide til, hvad der sker på dagen i dit område.

På søndag er det igen blevet tid til at markere Arbejderbevægelsens internationale kampdag d. 1. maj. Dagen bliver som vanligt fejret med politiske taler og sang rundt om i landet. Her giver Nyhedsmagasinet dig en oversigt over, hvad der sker i din landsdel.

HK/Hovedstaden
HK Hovedstaden holder brunch i HK Huset på Artillerivej, hvor overborgmester i København Frank Jensen, SF’s formand Villy Søvndal og formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark står for talerne. Der er 297 deltagere, så der er nu lukket for tilmelding.

Klokken 12 går turen til Fælledparken, hvor HK/Hovedstaden har sit eget telt. Her er alle velkomne. I løbet af dagen vil der være musikalske indslag samt politiske taler fra blandt andre Villy Søvndal (SF), Helle Thorning Schmidt (S) og næstformand i LO, Lizette Risgaard. Se hele programmet i Fælledparken her

Se de mange andre arrangementer i området her

HK/Sjælland

Der er arrangementer i 10 forskellige byer.
I Guldborgssund er der fx program fra klokken 10-14.00 med faneoptog fra parkeringspladsen ved UCSJ(Bispegade) gennem byen. Derefter er der musik og taler ved Torvet af blandt andre Lennart Damsbo Andersen (S) og afdelingsformand i HK Carsten Bloch Nielsen.

Se alle arrangementer i området her

LO-arrangement i Næstved

HK/Midt
I Odense starter dagen for medlemmer i HK’s lokaler på Lumbyvej, hvor der serveres morgenmad klokken 09.00. Der er taler v/ folketingskandidat Niels Chr. Nielsen (S) og borgmester Anker Boye (S). Klokken 11.30 går turen til Flakhaven / Ansgar Anlæg

Se alle arrangementer i området her

HK/Østjylland
Tag hele familien med til det traditionelle 1. maj møde Park Allé 11 i Århus fra 10-12.00. Der serveres kaffe og morgenbrød i et telt i gården. Der vil være musik og taler ved borgmester Nicolai Wammen (S), Viggo Thinggård, fællesformand for HK Østjylland og Jonas Dahl (SF). Herefter går turen videre til andre 1.maj arrangementer

HK/Midtvest
I Videbæk er der 1.maj festival i Laugesens Have fra klokken 13-16.30. Der vil være musik og taler ved blandt andre Mogens Jensen (S), Lene Nørlund (S) og Pis Vestergaard (SF)

Se alle arrangementer her.

HK/Sydjylland
I Esbjerg inviterer HK til pølser og øl og vand på Borgergade 2. Der vil være musik af 4 Hvide Mænd. Klokken 13.00 går turen til Vognsbølparken, hvor man deltager i den traditionelle 1. maj fejring.

Se alle arrangementer i området her

HK/ Nordjylland
Der er øl, vand og kaffe hos HK på Gartnervej 30 med taler af blandt andet formand Ivan Ziegler. Sidste tilmelding 27.april.

Derefter er der fest for alle i Kildeparken fra 13.30 til 16.00, hvor der vil være musik og taler ved 3F’s formand Pol Erik Skov Christensen, Stine Brix (EL) og Anna Kirsten Olesen (S). Se programmet her

Af Pernille Urth

Kommentér artiklen

I glemte link til "alle arrangementer i området"

Oprettet: 27.04.11, kl. 12.44

Redigeret: 29.04.11, kl. 11.23 af Pernille Urth

Læs mere..


Om 1. maj
1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 i Paris - i 100-året for Den Franske Revolution. Sidste år havde dagen 110 års jubilæum.


Ophavsret

Udgivet <27.04.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.