Fortælling fra arbejdet i et katastrofeområde
Det er nu halvanden måned siden jordskælv, tsunami og atomkatastrofe rystede Japan. Medierne følger ikke længere katastrofens konsekvenser så tæt, men for japanerne og de, der arbejder i Japan, fylder det stadig meget i hverdagen. Læs her en beretning fra den danske ambassade i Tokyo.
”På nuværende tidspunkt har frygten efter jordskælvet lagt sig lidt, selvom vi stadigvæk oplever en del kraftige efterskælv. Størst usikkerhed hersker omkring situationen ved kernekraftværket og den dermed forbundne strålingsfare og alt omkring fødevaresikkerhed.”
Sådan lyder det fra Georg Albrecht Mai, der er medrejsende partner til den danske ambassaderåd (næstkommanderende embedsmand efter ambassadøren, red.) i Tokyo. Der arbejder ingen danske HK’ere på ambassaden – kun japanere. Derfor har Georg Albrecht Mai i stedet indvilget i at fortælle sin historie til Nyhedsmagasinet HK. Han har sin daglige gang på ambassaden og har fulgt katastrofen og arbejdet på ambassaden tæt.
Ikke et billede hang skævt
Den 11. marts, da jordskælvet rystede Japan, var det dog først senere på dagen, han oplevede, hvor slemt det egentlig var fat. Mens hans partner opholdt sig i hjemmet i Tokyo og oplevede, hvordan huset rystede, bøger faldt ned fra hylderne, skuffer åbnede sig, og porcelæn og glas klirrede, var Georg Albrecht Mai til en udstillingsåbning på et museum i den anden ende af byen.
- Museumsbygningen anses for at være meget sikker, idet dens moderne konstruktion tager hensyn til jordskælvfaren, selvom den naturligvis også rystede og knagede. Højtalerne og bannerne i salen svajede, og åbningsceremonien blev afbrudt. Alle æresgæster blev dog siddende på deres pladser, hvilket selvfølgeligt virkede beroligende på de tilstedeværende. Efter få minutter fortsatte man med åbningstalen, hvorefter man så udstillingen, hvor ikke et eneste billede hang skævt, fortæller han.
Da han efter udstillingen kom ud på gaden, fik han et chok.
- Der var masser af mennesker på gaden, og de var rådløse og bange. Al togtransport var indstillet og ingen mulighed for at komme hjem. Mange japanere vandrede dog mange kilometer og mange timer ud til forstæderne. Mobiltelefonerne virkede ikke, nettet var brudt sammen, hvilket selvfølgeligt gjorde situationen endnu mere foruroligende. Jeg var så heldig, at jeg kunne få husly hos en anden receptionsgæst, der ikke boede så langt fra museet. Næste dag kunne jeg komme hjem med tog og bus, der kørte igen, om end uregelmæssigt og med store mellemrum, fortæller han.
Arbejdet meget påvirket
Arbejdet på den danske ambassade har selvfølgelig været meget påvirket af situationen lige siden.
- Dagene efter jordskælvet var utroligt hektiske på ambassaden, hvor alle var nervøse og usikre. Omfanget af katastrofen og dens forskellige konsekvenser blev kun lidt efter lidt kendt for offentligheden. Mens ambassadøren, der befandt sig i København, udtalte sig til de danske medier, måtte de ansatte i Tokyo tilrettelægge deres arbejde på egen hånd. Ambassaden blev bemandet døgnet rundt, da Udenrigsministeriet og andre skulle forsynes med friske informationer hele tiden, fortæller Georg Albrecht Mai.
Og selv om katastrofen måske allerede er gået lidt i glemmebogen i Danmark, så er den stadig alvorligt nærværende i Japan. Der er stadig stor usikkerhed og utryghed – især på grund af situationen omkring atomkraftværket i Fukushima.
- Ambassaden får mange forespørgsler fra herboende danskere, men også mange fra Danmark, der alle skal besvares. Det giver meget ekstraarbejde på den i forvejen ikke store ambassade, fortæller Georg Albrecht Mai.
Japanerne står sammen
Det, der har gjort mest indtryk på ham under hele katastrofen, har været japanernes måde at tackle situationen på.
- De har bevaret ro og vist en stor solidaritet med ofrene. Selvom det vil tage lang tid, så er alle indstillet på at overvinde problemerne i fællesskab, lige som de har gjort efter Anden Verdenskrig og efter det store jordskælv i Kobe for nogle år siden. Den nuværende regering gør meget for at hjælpe og prøver at vise større åbenhed, end den tidligere har gjort, selvom samarbejdet med ejeren af kernekraftværket synes vanskelig, siger han og fortsætter:
- Som udlænding, der har nydt godt af japanernes venlighed og hjælpsomhed, kan man kun prøve at være til stede for dem og vise sin medfølelse. Det synes at virke positivt, når man viser sit ansigt som ”foreigner”, nu hvor så mange udlændinge har forladt Japan, så mange rejser er aflyst, så mange arrangementer, der er blevet udsat eller opgivet.
Oprettet: 27.04.11, kl. 12.32
Redigeret: 27.04.11, kl. 14.01 af Kirsten Marie Juel Jensen
Læs mere
Fakta om katastrofen i Japan
Den 11. marts 2011 ramte et jordskælv, der blev målt til 8,9 på Richter-skalaen Japan. Jordskælvets epicenter lå i havet 130 kilometer ud for det nordøstlige Japan – ud for byen Sendai. Jordskælvet kunne mærkes inde i Tokyo, hvor bygningerne rystede. Jordskælvet udløste herefter en tsunami med over 10 meter høje bølger, der raserede især det nordøstlige Japan og slettede hele byer.
Frygten for en atomkatastrofe opstod kort efter jordskælv og tsunami, da atomkraftværket i Fukushima – 250 kilometer nordøst for Tokyo – blev skadet. Skaderne, der opstod efter jordskælvet, satte kølingen på en række af værkets reaktorer ud af spillet og der opstod risiko for en nedsmeltning. Situationen omkring Fukushima skulle være nogenlunde stabiliseret, men der er stadig stor usikkerhed omkring, hvor stor atomudslippet har været – og hvilken effekt strålingen har og har haft.
I alt anslås over 24.000 nu at være omkommet eller meldt savnet under katastrofen.
Fakta om Georg Albrecht Mai
- 61 år.
- Medrejsende partner til den danske ambassaderåd i Tokyo.
- Har arbejdet på den tyske ambassade i København i mange år med presse og kultur som område.
- Har været kurator for udstillinger med unge japanske kunstnere i Tokyo og er ved at forberede den tredje.
- Færdes meget på den danske ambassade og har også skrevet om kunst til ambassadens hjemmeside.
Ophavsret
Udgivet <27.04.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.



Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat