- Nå, du skal vel også lige diskutere jobbet med konen?

Sådan et spørgsmål kan mænd med anden etnisk baggrund end dansk godt forvente at få stillet til en jobsamtale. Mange ansættelsesudvalg har nemlig en forestilling om, at han nok ikke går ind for ligestilling i samme grad, som vi gør i Danmark, og de vil derfor teste ansøgerens holdning til kønsroller og privatliv.

Den slags fordomme er særligt mænd med anden etnisk baggrund udsat for, viser et nyt studie af jobsamtaler, som Iben Jensen, ph.d. og lektor på RUC, har udført og beskrevet i bogen Jobsamtaler med etniske minoriteter.

- Mine observationer af jobsamtaler med ansøgere med dansk og anden etnisk baggrund viser, at samtalerne langt fra forløber ens. Der er forskel på både indhold og form alt efter ansøgerens etnicitet, og det er et stort problem, siger hun til Nyhedsmagasinet HK.

Humor og åbne spørgsmål gør det svært for ikke-danske ansøgere
Mange jobsamtaler starter med lidt uformel snak, humor og helt åbne spørgsmål, som kan være svære at forstå, når dansk ikke er ens modersmål. Et humoristisk spørgsmål som Nå, du er ikke sådan at skræmme væk?, kan være svært at forstå for folk med anden etnisk baggrund.

Og helt åbne spørgsmål er også med til at favoriserer ansøgere, som har dansk som modersmål, forklarer Iben Jensen og giver et eksempel:
- Hvis en ansøger bliver bedt om at fortælle om en god oplevelse, vil en mand med anden etnisk baggrund - ligesom mange danske mænd – begynde at fortælle om sit liv. De vil fremhæve deres bedrifter og fortælle uddybende om dem. En dansk mand vil sige, at det er svært at fremhæve en enkelt god oplevelse, fordi der har været så mange. Og at han har været heldig at have lavet så mange spændende ting. Han forstår den danske jantelov, hvor man skal være ydmyg, når man taler om sine bedrifter, men uden at virke usikker.

Kvalifikationer og ikke kultur skal være i centrum
Problemet er, at de kulturelle forskelle - og ikke de faglige kvalifikationer – på den måde bliver sat i centrum.
- De kulturelle koder kan let komme til at spænde ben for ansøgernes faglige kvalifikationer og skabe en træg og ubehagelige situation, som kan være skyld i, at de ikke får jobbet, siger Iben Jensen.

Hun forslår derfor, at der sker en professionalisering af jobsamtalerne.
- Man skal i højere grad bruge HR-folk til at afholde jobsamtalerne, som skal være mere strukturerede. Så man sikrer, at alle spørgsmål er jobrelaterede og alle ansøgere stilles ensartede spørgsmål. Jo mere konkrete spørgsmålene er, jo nemmere er det for ansøgere med anden etnisk baggrund at vide, hvad der helt præcist forventes af dem. På den måde får alle lige vilkår og samme chance for at få jobbet.

Pernille Urth