Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2003 > Dom: Voksenelever skal ikke have højere løn



Dom: Voksenelever skal ikke have højere løn

Voksenelever må nøjes med mindstelønnen når de er i praktik. HK taber sag ved Østre landsret.

Voksenelever over 25 år som er i skolepraktik inden for kontoområdet har ikke
ret til samme løn som deres elev-kollegaer der er i praktik i private
virksomheder. Det har Østre Landsret netop afgjort i en sag mellem HK og Holbæk
Handelsskole.

Ved retssagen havde HK krævet at Holbæk Handelsskole efterbetaler 202.000
kroner til en voksenelev. Vokseneleven har, ligesom talrige andre voksenelever
i skolepraktik, fået mindre i løn i praktiktiden end de elever som har været i
praktik i private virksomheder. HK's krav er at voksenelever i skolepraktik får
løn efter overenskomsten.

Retssagen er principiel og skulle skabe præcedens for i hundredevis af lignende
sager om underbetalte voksenelever som HK/Danmarks juridiske afdeling har
samlet. Alt i alt har nuværende og tidligere voksenelever næsten en halv
milliard til gode hos Handelsskoler landet over, mener HK.

HK overvejer nu at anke Østre Landsrets afgørelse til Højesteret.

Oprettet: 20.08.03, kl. 09.39

Redigeret: 20.08.03, kl. 09.39 af Niels Møller Madsen


Ophavsret

Udgivet <20.08.03> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.