Konservativt forslag vil revolutionere lønsedler
Lønsedlerne skal kunne forstås af alle
Arbejdsgiverne skal give langt flere og præcise oplysninger på lønsedlerne -
også om pension og løn, siger den konservative skatteordfører Charlotte
Dyremose.
I årtier har fagbevægelsen kæmpet for at gøre borgernes lønsedler mere
gennemskuelige. Arbejdsgiverne har strittet imod, men nu får fagbevægelsen
opbakning fra helt uventet hold.
Den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose siger til fagbladet Replik,
HK/Service, at hun går ind for at gøre alle lønsedler gennemskuelige - også på
pension- og lønområdet - således, at den enkelte forstår detaljerne bag de tal,
som står ud for eksempelvis lønsedlens ord: Løn og Pension.
Mange arbejdsgivere vil stadig ikke oplyse, at lønnen kan indeholde flere
forskellige elementer som for eksempel forskudttidstillæg, overarbejde og andre
løndele, som ligger ud over grundlønnen. Andre arbejdsgivere oplyser end ikke
hvor stor arbejdsgiver- eller medarbejderandelen er i det månedlige beløb, som
indbetales til pension.
Det bør der laves om på, mener Charlotte Dyremose.
Oprettet: 22.08.03, kl. 11.22
Redigeret: 22.08.03, kl. 11.22 af Kaj Noppenau Sørensen
Ophavsret
Udgivet <22.08.03> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.