At knytte en fast lærer til en elev kan få mange flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er, hvad man har oplevet på Århus Købmandsskole og Århus Tekniske Skole.

Her har man gennem to år kørt forsøg med et projekt, hvor 38 elever med anden etnisk baggrund end dansk har fået hver sin uddannelsesguide, som blandt andet er kommet på hjemmebesøg. Uddannelsesguiderne har været lærere, der har fulgt eleverne tæt og stået til rådighed en halv time om ugen for at hjælpe med både personlige og uddannelsesmæssige problemer. De elever, der fik tildelt en guide, var en bredt sammensat gruppe af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Resultatet har været til at tage og føle på.
- Man må sige, at ordningen blev en succes, for vi undgik næsten helt frafald. Af de 28 elever, der var her på skolen, var der seks, der undervejs valgte at gå på en anden ungdomsuddannelse, men ellers var der kun to, der faldt fra. Det havde en virkelig god effekt at skabe så tæt kontakt mellem lærere og elever, siger inspektør på Århus Købmandsskole, Jens Peter Christensen.

Selv om succesraten for uddannelsesguide-ordningen har været høj, er der et problem. Den er meget ressourcekrævende. Århus Købmandsskole fik økonomisk støtte fra Integrationsministeriet til at have uddannelsesguider i 2005 og 2006, men sidste skoleår og i år har der ikke været midler til at fastholde uddannelsesguiderne på skolen.
- Vi har været økonomisk pressede og været nødt til at prioritere anderledes. Men hvis økonomien bliver lidt bedre, håber jeg, vi kan tage hul på at få uddannelsesguider igen til næste år. For der er ingen tvivl om, at det er noget, der vil mindske frafaldet, siger Jens Peter Christensen.

Han mener, at der er mange grunde til, at det er så succesfuldt med uddannelsesguider. I flere tilfælde kom guiderne på hjemmebesøg for at møde forældrene og ellers gjorde de alt fra at skriv SMS’er for at huske de unge på at stå op om morgenen til at hjælpe med at skrive praktikansøgninger og skabe jobnetværk.
- Der var ikke nogen fast skabelon for, hvad guiderne skulle gøre, og det tror jeg var en stor styrke. Det vigtigste var, at der var tillid mellem lærer og elev, og så blev den enkeltes forløb individuelt tilrettelagt, fortæller Jens Peter Christensen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Illustration: Maja Mott

Det mener de unge selv:

- Der alt for mange, der kun tænker på nuet og på at slappe af og hygge sig. Hvis folk bare tænkte forud, så ville det gå meget bedre. Man vælger selv sin fremtid. For de fleste vil jo gerne kunne tjene penge og have et godt job. De tænker bare ikke over, at de så er nødt til at tage uddannelsen seriøst.
Mahmoud Katamoto, 19 år

- Forældres opbakning er utrolig vigtig. Jeg er ikke særlig god til erhvervsøkonomi og fik et 6-tal til eksamen sidste år. Jeg var meget ked af det, da jeg kom hjem og det betød rigtig meget for mig, at mine forældre sagde: ”Kom igen. Du er jo bestået”.
Mille Gellert, 16 år

- Det er én selv, der er nødt til at finde motivationen i sidste ende.
Nicholas Johannesen, 17 år

- Jeg havde mange nedture i min folkeskole, men jeg ændrede mig meget, da jeg på et tidspunkt skiftede klasse og fik mange danske venner. Så begyndte jeg at lave lektier og gå mere op i det. Jeg kæmpede virkelig med mine danske stile, men flere gange fik jeg dem tilbage i hovedet af min lærer. Hun kunne ikke læse min skrift, sagde hun. Så en gang gjorde jeg mig meget umage med min skrift, og så beskyldte hun mig for at have fået en anden til at lave det. Hvis en lærer ikke tror på en, så gider man bare ikke.
Deniz Kolsuz, 19 år