Hit når elever hjælper elever
Tryggere og gladere elever er resultatet af elevtutor- ordningen på Niels Brock i København.
Det er et hit at lade erfarne elever hjælpe nye elever. Det har man erfaret på erhvervsuddannelserne på Niels Brock i København, hvor man i godt tre år har haft en elevtutorordning.
- Vi får meget positive tilbagemeldinger på ordningen i de elevtrivselsundersøgelser, vi laver hvert år, og alle elever, jeg taler med, har været utrolig glade for at blive modtaget på skolen på den måde, siger uddannelsesleder Preben Meyer.
Elevtutorordningen blev etableret for at skabe et bedre skolemiljø og dermed få flere til at gennemføre uddannelsen. Preben Meyer understreger, at det ikke er et etnisk projekt, men derimod noget alle elever skal have gavn af. Dog er han ikke i tvivl om, at mange af de unge med anden etnisk baggrund end dansk, som er i farezonen for at droppe ud, kan få særlig stor glæde af at have en ældre elev at støtte sig til.
Elever, der har gået et par semestre på skolen, kan melde sig frivilligt til at være tutorer, når nye klasser skal begynde. Tutorerne bliver på kurser efter skoletid uddannet i antimobning, konflikthåndtering og i, hvordan man skaber et godt socialt miljø. Derefter planlægger de sammen med lærerne introforløbet for de nye elever.
- Tutorerne skal være det enzym, der binder klassen sammen, siger Preben Meyer.
Tutorerne er sammen med de nye klasser den første skoledag – tre tutorer per klasse. De står for ud af huset-arrangementer i de første uger, og derefter aftaler de nogle faste tidspunkter, hvor de er i klassen og står til rådighed for de nye elever, hvis de har brug for at snakke om noget.
- Elevtutorerne skal ikke tage ansvaret for problemer, men de spotter dem ofte og er dermed med til at sætte fokus på dem. For eksempel melder de tilbage til os, hvis der er en elev, der er særligt nervøs eller har et eller andet problem, fortæller Preben Meyer.
Udover at tutorordningen er til stor gavn for de nye elever, kan tutorerne selv bruge erfaringen. De får et diplom, som de kan vedlægge, når de skal lave en ansøgning til praktikpladser.
Selv om de på skolen endnu ikke kan aflæse elevtutorordningens effekt direkte i frafaldsstatistikkerne, er Preben Meyer ikke i tvivl om, at ordningen skaber en bedre skole.
- Hvis man skal fastholde elever, skal man sikre en social forankring, og skolemiljøet skal være i top. Elevtutorerne er en vigtig del af det, siger han.
Skolens næste mål er, at få elever i praktik til at komme ud på skolen og være tutorer for de elever, der er i gang med at søge praktikpladser.
Illustration: Maja Mott
Gå videre til...
Det mener de unge selv:
- Der alt for mange, der kun tænker på nuet og på at slappe af og hygge sig. Hvis folk bare tænkte forud, så ville det gå meget bedre. Man vælger selv sin fremtid. For de fleste vil jo gerne kunne tjene penge og have et godt job. De tænker bare ikke over, at de så er nødt til at tage uddannelsen seriøst.
Mahmoud Katamoto, 19 år
- Forældres opbakning er utrolig vigtig. Jeg er ikke særlig god til erhvervsøkonomi og fik et 6-tal til eksamen sidste år. Jeg var meget ked af det, da jeg kom hjem og det betød rigtig meget for mig, at mine forældre sagde: ”Kom igen. Du er jo bestået”.
Mille Gellert, 16 år
- Det er én selv, der er nødt til at finde motivationen i sidste ende.
Nicholas Johannesen, 17 år
- Jeg havde mange nedture i min folkeskole, men jeg ændrede mig meget, da jeg på et tidspunkt skiftede klasse og fik mange danske venner. Så begyndte jeg at lave lektier og gå mere op i det. Jeg kæmpede virkelig med mine danske stile, men flere gange fik jeg dem tilbage i hovedet af min lærer. Hun kunne ikke læse min skrift, sagde hun. Så en gang gjorde jeg mig meget umage med min skrift, og så beskyldte hun mig for at have fået en anden til at lave det. Hvis en lærer ikke tror på en, så gider man bare ikke.
Deniz Kolsuz, 19 år
Oprettet: 27.08.07, kl. 09.19
Redigeret: 02.10.07, kl. 15.07
Så mange falder fra:
- 24 % af de unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at det er svært at følge med i timerne.
- 51 % af de unge med anden etnisk baggrund end dansk synes, at deres venner er det vigtigste ved deres skoleliv.
- Næsten 60 % af unge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra de erhvervsfaglige uddannelser.
- Flere drenge end piger med anden etnisk baggrund end dansk falder fra en erhvervsfaglig uddannelse.
- 53 % af elever i 9. klasse med ikke-vestlig baggrund har så dårlige læsefærdigheder, at de ikke vil være i stand til at klare sig på en ungdomsuddannelse.
Kilder: Det meningsfulde medlemskab – en kulturanalyse af unge på de merkantile ungdomsuddannelser og deres forhold til fagforeninger, HK 2007, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004 og Pisa Etnisk 2005, Rockwoolfondens Forskningsenhed 2007.
Globaliseringsrådets strategi:
- Der skal etableres mentorordning for de elevere, der mangler støtte i form af voksenkontakt.
- Undervisningsministeriet skal etablere indsatsaftaler med institutioner, der har vedvarende problemer med at reducere frafaldet.
- Erhvervsuddannelserne skal opdeles i trin, så alle kan få en kompetenceudgivende uddannelse, der passer til deres forudsætninger.
Globaliseringsrådet var nedsat af regeringen og kom i april 2006 med et udspil, der satte fokus på at forbedre hele uddannelsessystemet og sikre at flere får en uddannelse.
Ophavsret
Udgivet <27.08.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

