Der er ikke nogen ledige, der synes, det er sjovt at stå uden job. Men en ny undersøgelse blandt godt 4.000 ledige HK’ere viser, at mænd oplever ledighedssystemet noget mere negativt end kvinder. Flere mænd end kvinder synes, aktivering er en dårlig idé. Flere mænd end kvinder mener ikke, de har fået noget ud af løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller jobsøgningskurser. Og flere mænd end kvinder ser dystert på fremtiden og tror ikke, de kan opretholde retten til dagpenge med de nye regler. For alle tallene gælder det, at der er cirka 10 procent flere af mændene end af kvinderne, som er negative eller mistrøstige.

Ulla Tange, arbejdsmarkedskonsulent ved Jobcenter Roskilde genkender mønsteret og er faktisk overrasket over, at tallet for forskellen mellem mænd og kvinder ikke er større.

- Vi oplever en større utilfredshed hos mændene over for eksempel at skulle i virksomhedspraktik, fordi de skal arbejde gratis eller at skulle på jobsøgningskurser, fordi de mener, de sagtens kan skrive en ansøgning. Kvinderne er mere sådan, at hvis det er det, de skal, så er det det, de skal. Mændene er mere tilbøjelige til med det samme at udtrykke deres utilfredshed, siger hun.

Samme melding kommer fra Jobcenter Aarhus, hvor man også oplever, at mænd ofte er mere negativt indstillet end kvinder over for det at være ledig.

Forestilling om mænd som forsørgere

Mandeforsker ved Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke tror, den historiske forestilling om, hvilke roller mænd og kvinder har i samfundet, kan spille ind på den måde, de tackler ledighedssystemet på.

- Generelt set har mænd nok sværere ved at være åbne over for staten og tilbuddene. Mændene kan godt have holdningen: Man bør finde sig et job selv. Mændene synes måske ikke, det er så fedt at sidde på en skolebænk eller komme i praktik, fordi der stadig er en forestilling om mænd som forsørgere og nogen, der har et reelt job, siger han.

Han mener, det kan være en god idé som jobkonsulent eller sagsbehandler at tænke over kønsforskellen.

- Man kan godt bruge noget af den viden, når man sidder over for en mand og skal motivere ham til sådanne forløb. At tænke over, at det er andre ord, man skal bruge, eller måske en anden måde at starte samtalen på. Der er noget omkring den maskuline identitet, der kan spille ind på, hvordan de tager imod tilbud, siger han.

Forskellig tilgang til mænd og kvinder

Ulla Tange forklarer, at hun allerede er meget bevidst om at have en forskellig tilgang til mænd og kvinder.

- Især i forhold til mændene er det med at finde de gode argumenter frem og vise dem, hvad de kan få ud af de tilbud, vi giver dem. I forhold til jobsøgningskurser, gør jeg meget ud af at fortælle dem, at de også selv skal formulere krav til kurset. Det kan godt være, de synes, de kan skrive en ansøgning, men kurset handler om mange andre ting, og de fleste kan se fornuften i samtaletræning, fortæller hun.

Mette Kindberg, næstformand i HK mener, sådan en individuel tilgang er helt afgørende.

- Undersøgelsen viser, at det vil være en rigtig god idé, hvis vi får et dagpengesystem og en aktiveringsindsats, der i langt højere grad tager udgangspunkt i den enkelte lediges særlige situation. Det gælder køn, men også enkeltes uddannelse og bopæl, siger hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen