8.133 kroner. Så meget kan mænd få om måneden for bare at være mænd. Så stor en del af den forskel, der er på mandlige og kvindelige administrerende direktørers løn, kan nemlig hverken forklares med uddannelse, anciennitet eller region - men kun med køn. Ser man på andre faggrupper er mønsteret det samme.
Når det gælder ekspedienter er det for eksempel 1.757 kroner af den forskel, der er på mænd og kvinders månedsløn, der kan forklares med køn. Og ser man på kontorarbejde er beløbet 2.381 kroner om måneden.

Dette viser den nye og forbedrede ligelønsberegner, som HK netop har offentliggjort. Allerede for to år siden præsenterede HK en ligelønsberegner, så man kunne beregne lønforskelle mellem mænd og kvinder for cirka 500 arbejdsfunktioner. Det nye i ligelønsberegneren er, at man nu kan se, hvor stor en del af lønforskellen, der ikke kan forklares med uddannelse, anciennitet - og dermed kun kan forklares med kønnet.

- Mange arbejdsgivere og arbejdsgiverforeninger påstår, at vi ikke har et ligelønsproblem i Danmark. Og mange politikere påstår, at de ikke har nok dokumentation for, at mange kvinder udsættes for uligeløn. Nu viser vi dem sort på hvidt, hvor stort problemet er, siger Mette Kindberg, næstformand i HK og fortsætter:

- Generelt tjener kvinder 17,7 procent mindre end mænd. Men vores ligelønsberegner har inden for en lang række arbejdsfunktioner trukket de lønforskelle fra, som kan forklares. Og så står vi med de rå tal, der ikke kan forklares med andet end forskelsbehandling, siger hun.

Ligebehandlingsnævnet har netop udgivet sin årsrapport fra 2010, der viser, at de kun behandlede to ligelønssager. Nævnet konkluderer selv, at grunden til, der er så få sager, er, at medarbejdere kan have svært ved at fremlægge dokumentation for, at arbejdet er sammenligneligt, og at kollegaen får mere i løn alene på grund af sit køn.

- Med ligelønsberegneren giver vi vores medlemmer og alle andre en mulighed for at tjekke, hvordan lønforskellene generelt ser ud inden for deres arbejdsområde – og inden for hvilke områder, man især skal være opmærksom på forskelsbehandling. Det skulle gerne give fokus på, at der er behov for, at langt flere virksomheder skal lave ligelønsstatistikker, så vi kan få problemerne frem i lyset og få dem løst, siger Mette Kindberg.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Kun få ligelønssager:
”I perioden fra 2001 – 2010 har der årligt kun været behandlet ganske få sager om ligeløn – sådan ca. et par stykker om året. Det begrænsede sagsantal stemmer ikke umiddelbart overens med det generelle fokus, der er på området……Hertil kommer, at det altid vil være en udfordring for en klager at bevise, at der foreligger en lønforskel.
Klager skal ikke kun kende sin egen løn, men skal også have kendskab til kollegaens lønforhold, og i Danmark er der ikke tradition for, at man taler åbent om sine lønvilkår. Det kan derfor være ganske vanskeligt for det første at gennemskue, om man er udsat for forskelsbehandling og for det andet at fremlægge dokumentation for, at arbejdet er sammenligneligt,og at kollegaen får mere i løn, alene på grund af sit køn.”
Kilde: Ligebehandlingsnævnets årsberetning for 2010