Når faglærte inden for kontor eller detailhandel for eksempel tager en merkonomuddannelse eller en HD i afsætningsøkonomi, ruller kronerne både ind på den enkeltes bankbog og ned i statskassen.

En ny analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet i samarbejde med HK, viser nemlig, at en gennemsnitlig faglært, der får en videregående uddannelse i 25-44-årsalderen, kan se frem til at tjene 60.000 kroner mere om året, hvilket også betyder, at der ryger 30.000 kroner mere i skatteposen fra den enkelte. Ser man det over et helt liv kommer en faglært til at tjene næsten to millioner kroner mere ved at tage en videregående uddannelse, mens de offentlige kasser får lidt over en million kroner ud af det. Og her er de offentlige udgifter til uddannelsen trukket fra.

For Kim Simonsen, formand i HK er der derfor ikke nogen tvivl. Der skal sættes turbo på efteruddannelse.

- Der er en tendens til, at man fokuserer meget på, at vi kun skal løfte de ufaglærte eller akademikerne. Men dette er et signal om, at der er mindst lige så god økonomi i at løfte de faglærte kernetropper. Det giver både et vidensløft og et økonomisk løft til den enkelte og samfundet, siger han.

Uddannelse er altid god investering
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener heller ikke, der kan stilles spørgsmålstegn ved, at der vil være en gevinst ved både at løfte ufaglærte til faglært niveau – og faglærte til videregående niveau.

- Der er ingen tvivl om, at det vil være en samfundsmæssig god investering og en god investering for den enkelte, siger han.
Han påpeger, det kan være svært at sige, hvor mange af de faglærte, der kan løftes til et videregående niveau.

- Det er et spørgsmål om den enkeltes motivation, arbejdsgivernes holdninger og det system, man får bygget op, og hvor mange penge, man vil investere i det, siger han.
Ifølge ham vil effekterne også være lidt mindre, hvis rigtig mange tager en videregående uddannelse.

Svært at vide, hvilken uddannelse er rigtig
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de kontoruddannede og faglærte inden for detailhandel, der har haft gavn af uddannelsesløft, især har taget merkonomuddannelser i for eksempel økonomistyring, personaleudvikling eller markedsføring eller diplomuddannelser inden for afsætningsøkonomi, regnskabsvæsen eller offentlig administration.

Hvilken videregående uddannelse, man skal tage, kan dog være svært at finde ud af, påpeger Ove Kaj Pedersen, professor ved Department of Business and Politics på Copenhagen Business School.

- Det er entydigt positivt med efteruddannelse. Det er en investering. Men man skal være opmærksom på, at arbejdsmarkedet er dynamisk, og det er svært at svare på hvilken efteruddannelse, man skal tage for at matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Under alle omstændigheder giver det bedre muligheder, hvis man videreuddanner sig, end hvis man ikke gør, siger han.

Barrierer for uddannelse skal fjernes
Ove Kaj Pedersen mener, både den enkelte medarbejder, arbejdsgiverne og uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at sikre uddannelsesløftet.

- I øjeblikket er vi ikke klædt grundigt på til hele tiden at få uddannelserne til at ændre sig. Og på de små og middelstore virksomheder er vi ikke klædt på til at se behovet for kompetenceløft. Især er samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder vigtigt. Og virksomheder og vejledningssystem skal sammen motivere den enkelte til at søge videreuddannelse, siger Ove Kaj Pedersen.

Kim Simonsen er enig i, at der er behov for ændringer for at sikre uddannelsesløftet. Han mener, brugerbetalingen på efteruddannelse kan være en barriere, og at den derfor bør fjernes eller sættes ned.

- Der kan selvfølgelig også være en motivationsbarriere. Folk skal kunne se gevinsten i at tage uddannelse. Så det skal vi arbejde med, siger han.

Det siger en kritiker
Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet mener overordnet set også, at uddannelsesløft er en god idé, hvis det gives til de rigtige.

- Det giver mening at videreuddanne faglærte, men gevinsten herved er ikke givet på forhånd. I min optik er det vigtigere at tage fat på de generationer, som endnu ikke er nået gennem uddannelsessystemet, og så investere i deres kvalifikationer i stedet, siger han.

Han ser ikke umiddelbare barrierer i samfundet for, at mange faglærte vil kunne få et uddannelsesløft. Men han tror ikke, det vil være muligt at løfte alle.

- Det må jo i hvert fald afhænge af den enkeltes evner og lyst, siger han.

Af Kirsten Marie Juel Jensen